shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Første hjemmekamp i 2018 mod AB

Aarhus Fremad – AB spilles på kunstgræsbanen på Riisvangen.
OBS. KAMPSTART KL. 14:00

Da vores opvisningsbane desværre ikke bliver klar til lørdagens forårsåbner imod AB er kampen flyttet til kunstgræsbanen bag klubhuset, men der er stadig god mulighed for at se kampen og heppe på Fremad, når der igen skal kæmpes om point.
Kampen kan ses fra vores højbane, hvor der er fint udsyn til kunstgræsbanen.

Bod 1 (boden tættest på klubhuset) byder på kolde øl og sodavand samt en fransk hotdog, hvis man er til det. Kiosken har kaffe, popcorn, slik mm., og en sofa til at få varmen i.

Grillen bliver ikke tændt på lørdag, så der er IKKE Fremads Stærke til lørdagens kamp – til gengæld har vi lavet et samarbejde med Gastrokanonen, der kommer og laver Boeuf Bourguignon. De kommer til at stå lige bag bod 1, så der bliver god mulighed for at få sig en lækker gryderet at varme sig på. Eftersigende skulle der være rigeligt skært oksekød, der fra tidligt lørdag morgen står og simrer i masser af gode råvarer heriblandt rødvin. En solid portion Boeuf Bourguignon med godt brød fra Birks Køkken kommer til at koste 65 kr.

Vi glæder os til at se en masse mennesker til kamp på Riisvangen.