shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Fremad besejrer Brabrand i første test

Fredag d. 21/07 spillede Aarhus Fremad hjemme i første testkamp mod Brabrand, der i kommende sæson frister en tilværelse i landets næstbedste række. De gule og sorte fra Riisvangen trak sig sejrrigt fra opgøret med et overbevisende resultat på 3-1. Nævnes skal det også, at kampen var Brabrands sidste test, inden det for dem går løs i 1. division. Det var derfor også en veltilfreds Fremad-træner, Morten Mølkjær, der afgav kommentar efter kampen:

– Vi var dejligt aggressive, og fik løbet mange meter. Det ser ud til, at vi er kommet godt fra land ift. de nye tiltag i spillestilen, vi har arbejdet med i de første 14 dage.
Det var overall en flot præstation, og drengene leverede også flot kombinationsspil som kampen skred frem.
Vi er ikke tilfredse med vores start på anden halvleg, hvor vi ikke får holdt vores plan, og Brabrand får for mange standardsituationer, hvor de presser os lidt. Derudover er der muligheder for at udvikle vores offensive omstillinger og vores pres-organisation mere. Men stærkt at vinde den første test og at slå Brabrand for første gang længe.

3-1 (3-0)
23′ 1-0 Mike Vestergaard
25′ 2-0 Sebastian Skouboe
34′ 3-0 Sebastian Skouboe
65′ 3-1 Brabrand