shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Fremad forstærker venstresiden

Jacob Torp skifter fra VSK Aarhus til Fremad. 20-årige Torp, der normalt huserer på venstresiden, kan både dække backen og kanten. Torp er dermed den tredje tilgang denne vinter.

 

Cheftræner Morten Mølkjær giver vores nye spiller disse skudsmål:

”Jacob er først og fremmest en rigtigt dygtig fodboldspiller med bolden. Han har indlæg i topklasse, både i fuld sprint og på standarder. Foruden den fremragende venstrefod, sidder der et rigtigt godt hoved på Jacob. Han header godt og er taktisk blevet stærkere over den seneste par år”

-”Torp er sulten og ærgerrig, hvilket komme til at bringe endnu mere energi og konkurrence til truppen. Spillere med de kvaliteter og den tro på tingene er der altid plads til i Fremad uanset alder. Vi glæder os meget til at se ham i aktion”

Jacob Torp, velkommen til Aarhus Fremad. Hvad fik dig til at skifte fra VSK til Fremad?

-”Jeg skifter til Fremad, fordi det er en klub med store ambitioner for fremtiden og med rigtig god opbakning. Jeg har en drøm om at leve af at spille fodbold, og derfor har jeg også sagt mit arbejde op, så jeg kan træne og udvikle mig mere. Jeg ser desuden frem til igen at blive spiller under Morten Mølkjær, som jeg kender rigtig godt gennem mine år i AGF”

Hvad glæder du dig mest til?

”Jeg glæder mig til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater. Det har været en lang pause, så jeg er mere end klar til at starte en ny sæson”

Hvad kan Fremads fans forvente fra dig?

”De kan forvente en hårdtarbejdende, løbevillig og meget offensiv venstre back, som også kan spille kant”

Hvad er din spidskompetence?

”Jeg synes, at jeg er teknisk dygtig med en stærk venstre fod kombineret med god fart og et godt overblik”

 

Fakta

Navn: Jacob Florin Torp

Fødselsdato: 1. august 1997

Position: Venstre back / venstre kant

Tidligere klubber: IF Lyseng (ungdom), AGF, VSK Aarhus

 

Velkommen til Fremad, Jacob