shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Nederlag i lokalopgør

Lørdag blev det til et 1-3 nederlag til naboerne fra Brabrand efter en føring til os på 1-0 ved pausen. Der var en kraftig vind på bane 3, og vi havde medvind i 1. halvleg. Vi havde godt styr på kampen, og havde også et par chancer til at komme foran, men vi skulle hen til det 38. min. før vi kom foran 1-0. Et hjørnespark blev sendt ind i feltet og Nicklas Ullum scorede med hovedet. Der skete ikke mere i 1. halvleg, og vi vidste at det ville blive en hård 2. halvleg.

Brabrand lagde tryk på os og hældte en masse bolde ind i feltet, og der er de fysisk stærke, og vi måtte kapitulere efter 60 min., da de fik udlignet på hovedstød efter et hjørnespark. Kun 3 min. senere blev det 1-2, da vi ikke fik ekspederet bolden væk efter et indlæg. 5 min. senere følte vi os snydt for et straffespark for hands i feltet, men ligesom sidst vi mødte Brabrand blev det ikke dømt. Efter 78 min. blev det 1-3 da vi lavede et noget klodset straffespark. Resten af kampen bølgede nu frem og tilbage, men flere mål kom der ikke, og vi har nu en afgørende kamp mod Odder om at komme med i oprykningsspillet.