Optakt Aarhus Fremad – Skjold

Efter sidste uges fuser i Vejlby, hvor hjemmeholdet formåede at vinde 3-0 med en mand i undertal i størstedelen af kampen,er det nu på tide at tage skeen i den anden hånd og få nogle point på kontoen. Pointhøsten starter forhåbentlig lørdag,når københavnerklubben Skjold gæster Riisvangen.

Det ser dog ikke ud til at blive nogen let opgave, da det er et Skjoldhold sprængfyldt med selvtillid, der kommer på besøg. Inden sidste weekends 2-1-nederlag til Lindholm har Skjold ikke tabt en kamp i dette års udgave af 2. Division Vest.
Igen i weekendens kamp mod Lindholm var Skjold tæt på at få point på, men fem minutter før tid lykkedes det gæsterne at tilkæmpe sig et straffespark,som Nikolaj Andersen efterfølgende scorede på. Dermed kunne Lindholm tage alle 3 point med hjem til Aalborg.

På lørdag gæster det velspillende Skjoldhold så Riisvangen og et Fremadhold, som har fået en knap så god start på sæsonen. 7 point i sæsonens første fem kampe har sendt aarhusianerne ned på en foreløbig niendeplads i 2. Division Vest. En langt fra optimal start, når man har ambitioner om at spille med om oprykning til sommer.

Henover sommeren har der været en stor udskiftning i Fremadtruppen, og det kan tage tid at spille et nyt hold sammen, men vil man følge med feltet af oprykningskandidater, skal der snart point i hus – og allerhelst på lørdag.

Vel mødt til en spændende kamp på Riisvangen lørdag den 10. september klokken 15.00!

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Nykøbing FC

Seneste kamp

0 - 2

Middelfart vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP