shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Referat: Aarhus Fremad – Brabrand

(Referat af M.Valentin)

Aarhus Fremad – Brabrand                      4-1                  

Det er efterhånden 7 kampe siden det sidst blev til en sejr for Byens nr. 2, da man besejrede Svendborg på udebane. Faktisk skal man helt tilbage til d. 12 november sidste år, for at finde sidste sejr på hjemmebane.

Det var derfor en flok tændte Fremad spillere der løb på banen, i troen om at få vendt skuden og hente forårets første sejr på hjemmebane. Og rammerne kunne der ikke klages over denne aften. Riisvangen var i ugens løb blevet vandet og er efterhånden begyndt at ligne en fodboldbane.

Kampen startede dog ikke helt som planlagt. Efter blot 3 minutters spil, blev en Brabrand spiller nedlagt i det kriminelle felt, hvilket resulterede i et korrekt dømt straffe og en 1-0 føring til Brabrand.

Fremad svarede dog hurtigt igen efter et velspillede angreb i venstre side. Michael Nørgaard var stødt med frem og sparkede sikkert bolden ind til en 1-1 udligning.

Et kvarters tid senere kombinerede Fremad sig igen igennem et utroligt defensivt Brabrand mandskab. Peter Rask dukkede op på bageste stolpe efter et godt indlæg af Malte Færge. Det var sæsonmål nr. 6 for Rask.

Da stadionuret så småt rundede de 30 minutter dukkede 2 meter manden, Sebastian Sørensen op efter et hjørnespark og fik headede bolden ind til en fortjent 3-1 føring til Fremad.

De fremmødte tilskuere på Riisvangen skulle siden være vidne til Lennart Kruse gøre det til 4-1. Kruse fik med et dejligt langt træk plantet målmanden og afgjorde realt kampen. I øvrigt er det værd at bemærke at Kruses hurtige antrit fik stadionspeakeren til at udråbe Peter Rask som målscorer.

I anden halvleg faldt tempoet og intensiteten voldsomt. Om det var pga. af trætte spillere i sommervarmen, eller et Brabrand hold som virkede uinteresserede i at komme frem på banen, skal være usagt. Faktum er dog at det ikke blev til de store chancer og heller ikke nogen mål.

Fremad skal på lørdag ud i endnu et lokalopgør. Denne gang er modstanderen rækkens absolutte bundprop Viby IF. Kampen spilles kl. 13.00 på Viby idrætspark.