shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Tæt opgør afgjort på 2 minutter

Lørdag var Fremad Amager på besøg på Riisvangen, og det blev desværre til første nederlag til Aarhus Fremad på Riisvangen siden august måned.

Kampen blev spillet onsdag aften på en meget flot solskinsdag. Omkring 400 tilskuere havde fundet vej til Riisvangen for at nyde en kold øl i solen og en god kamp på banen. 

Fremad Amager lagde hårdt ud og sad på kampen uden dog at blive rigtig farlige.
I første halvleg fik udeholdet annulleret et mål helt korrekt for offside.

Kampen var chancefattig og det lugtede lidt af en kamp uden scoringer, men så dukkede den tidligere Aarhus Fremad spiller, Rune Friis, desværre op som en trold af en æske, og på 2 minutter afgjorde hans venstre ben kampen med to scoringer. Første mål blev sat ind i det 74. minut, hvor der efter et hjørnespark ikke blev clearet godt nok, og andet mål på et hårdt fladt skud i det 76. minut fra kanten af feltet, der desværre var uden for Peter Ravns rækkevidde.

Lidt ærgerligt nederlag men fortjent nok, da gæsterne var mest på bolden og havde flest chancer.

Rækken er stadig tæt og med en sejr i dagens opgør mod Frem er vi igen med.