shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Træningslejr – Dag 3

Belék, dag 3. Vækkeuret tvinger os op til morgenbuffeten på en dag, hvor solen byder den store dag velkommen – dagen for landskampen mod Ukrainien, som Krzystof kalder dette østeuropæiske land.
Morgentræningen byder på taktisk træning med diverse skabelonøvelser krydret med småspil. En omgang træning, der ikke belastede fysikken meget af hensyn til den senere landskamp.
Som sædvanligt bliver tiden omkring frokosten brugt i spa, ved stranden eller i spillebulen, hvor Nissen gavmildt deler ud af sin – efterhånden brugte – SU. Forbilledligt af den unge sanglærke.
Time: 0330 PM. Location: Meat room. En spændt og fokuseret Fremad-trup bliver præsenteret for trænerteamets taktiske oplæg til den forestående kamp. “Vi vil se hurtigt spil med god bevægelighed, afprøvning af det nye spilkoncept samt fight fra jer!” lyder ordren. Landskampen er nu kun en times tid ude i fremtiden. Fedt!

Opvarmningen er veloverstået og dommerens første fløjte lyder. Få sekunder efter lyder den igen – det ukrainske stormløb har bragt dem på 1-0 efter kæmpe forsvarskiks af GP, der vist var på vej ud efter pølser. Lanchettas nybarberede isse gløder af arrigskab og frustration. Keeper Nørgaard – den mest modne af tvillingerne – holder os inde i kampen med klasse redninger – Vigtigt! Roen sænker sig dog over Fremad, og med fight og taktisk snilde kæmper vi os ind i kampen igen, men må dog gå til pause bagud 1-0.

2. halvleg understreger truppens bredde, da samtlige indskiftere imponerer (måske mest Polle og knap så meget Michael Nørgaard), og det udmønter sig i en scoring til 1-1 af Deeeeeehli på oplæg af Ulrik Friis. Ukrainien bringer sig flot foran 2-1 med et kvarter igen. Fremad får dog udlignet kort efter, da et hjørnespark havner i hovedet på Danjalsan (ingen assist til Hank), og en stolt Bysbjørn noterer endnu et mål fra en standardsituation – hvad kan det ikke blive til, når vi begynder at øve dødbolde. Alt i alt en god test mod et velspillende/filmende ukrainiensk hold, hvor vi kæmpede mod diverse skuespillere og en dommertrio hvis præstation ikke rækker til sommerens EM i Polen og Ukrainien. Det der skal også lyde en stor ros til Ass aspirant Jakob Bredvig, der stod for opvarmning af indskifterne.
 
 Kamfakta: 2-2

Målscorere:

1-1  Rasmus Deeeeeeeehli

2-2  Danjalsan

7 gule og et rødt. 94 frispark dømt af den russiske folkeskole-trio, der var i erhvervspraktik som dommere.

 

Efter veloverstået aftensmad og ros fra trænerteamet, kan en aften med underholdning og en enkelt øl begynde. Underholdningen afslører nye spændende sider af spillertruppen, da vi gennem ærlighed får svar på spørgsmål såsom: Hvem har lavet den største overscoring? Hvem har haft flest ”kærester” i 2012? – og mange andre, som vi dog af hensyn til læseren, ikke nævner her.

Alt i alt en begivenhedsrig dag, både sportslig og socialt, og vi kan igen konkludere, at Fremad er en klub, hvor sportslige ambitioner lever i fin harmoni med latter og hygge udenfor banen.

Med disse giver vi faklen videre til Ass-aspiranten Jakob Bredvig og Tommy ”hæl og tå” Rasmussen.

Kys og kram Morten ”Maiin” Krogsgaard og Morten ”Polle” Poulsen