743 tilskuere så Fremad sejre i topopgør.

Lørdag blev det til en god sejr på 2-1 i topopgøret mod Randers Freja efter en føring på 1-0 ved pausen. 

Vi er lidt ramt på skadesfronten p.t., og derfor skulle vi se om bredden i truppen er ok, og det er den. Vi havde planer om at lægge et højt tryk på Randers, men de var gode og spillede op til dans og gav lidt modspil den anden vej også. Vi fik dog lidt efter lidt overtaget og burde være kommet foran ved Mathias Schjødt, men han brændte den store hovedstøds chance. Men efter 28 min. kom vi foran 1-0 på et hovedstød af Andreas Damgaard. Det gav lidt ro på spillet, og vi kunne være kommet foran 2-0 i den periode, men ved pausen var det stadig 1-0.
 
2. halvleg skulle topscoreren have scoret til 2-0, men i stedet blev det 1-1, da en Randers spiller headede bolden i ryggen på en forsvars spiller og den dermed snød vores nye målmand Jonas Olsen, så 1-1 nu. Randers fik derefter en lille opblomstring, men vi trykkede nu mere på og bolden dansede på stregen flere gange, og først efter 72 min. kom forløsningen. Khaled Paikar sled sig godt fri og fra fri position kunne Morten Bundgaard gøre det til 2-1. Iøvrigt hans 3. mål her i foråret. Vi burde herefter have lukket kampen, men skarpheden manglede på den meget ujævne bane. Men vi holdt hjem og den 10. sejr på stribe var en realitet. Den nærmeste forfølger Lyseng vandt også så stadig 10 point ned.
 
Næste kamp er på lørdag, hvor vi gæster Lindholm kl. 13.30 og næste hjemmekamp er lørdag den 2. maj kl. 15.00 hvor Brabrand kommer på besøg.
 
Imponerende flot at 743 tilskuere overværede kampen. Det lover godt for resten af foråret, hvis vi kan blive ved med at præstere godt.
 
Claus Christiansen
Cheftræner

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Skive vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

0 - 2

FC Helsingør vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP