Aarhus Fremads udekamp mod Brabrand på lørdag kl. 14.00 er blevet rykket fra Brabrand Stadion til Aarhus Stadion/Ceres Park pga. for store regnmængder på Brabrands bane.
Der vil være GRATIS ENTRÉ og i dagens anledning er det kun A-tribunen (ved hovedbygningen) der er åben.
Vi skal ind ved indgang A5-A8. Der vil også være mulighed for køb af mad og drikkevarer i den ene bod de åbner ekstraordinært i forbindelse med kampen.
Vi har arrangeret fælles cykeltur fra Riisvangen kl. 12.45, hvis man vil cykle med. Vice-anfører og karantæneramte Andreas Damgaard cykler med og holder det tørvejr, så har vi også lydcyklen med til at skabe god stemning!
Vi håber på at se så mange som muligt til lokalopgør i morgen!
Der er 3 vigtige point på spil – Forza Fremad!