Motiverede Fremad-spillere møder FA2000

Af Mathias Dueholm

Fredag drager Aarhus Fremad-truppen mod Frederiksberg, hvor man i 2. Division skal krydse klinger med FA2000, der som bekendt kæmper en brav kamp for at overleve i landets tredjebedste række.

Afsættet for Fremad er en uges god træning oven på 1-1-resultatet mod Skive IK på Riisvangen. En kamp, hvor ikke alle facetter af Fremads spil flød lige godt.

”Helt generelt vil vi gerne være det dominerende hold, både gennem vores pres og når vi selv har bolden. Sidst vi mødte Skive var de gode til at presse os i anden halvleg. Denne gang stillede de sig længere tilbage, og det betød, at vi skulle opfinde lidt mere, hvilket udfordrede os,” fortæller Mathias Damgaard, spillende assistenttræner for Fremad, ”men jeg synes, at vi i anden halvleg kommer ud over stepperne og får taget initiativet.”

Kaster man et blik på stillingen, kan det være svært at se, hvad Fremadspillerne egentlig spiller for, men for Aarhus’ næstbedste fodboldhold vægtes udviklingen klart højst, og det siger Damgaard også lidt om:

”Vi tænker meget mere i udvikling. Alle spiller fodbold for at vinde og fordi det er sjovt. Vi spiller også på en måde, som spillerne synes er sjov at spille på, så det er motiverende i sig selv. Vi kan sagtens holde folk motiveret,” som han siger.

Det er da heller ikke, ifølge Mathias Damgaard, sådan at situationen har gjort den store forskel i forhold til at kigge frem mod den forestående sæson i 2. Division.

”Man kan sige, at vi jo hele tiden, kontinuerligt, forbereder os. Vi kigger hele tiden på nye facetter og forsøger at udfordre os selv, både i forhold til spillet med og uden bolden. Men vi vil hele tiden gerne udvikle os og gøre os bedre, og så står vi forhåbentlig endnu skarpere til næste sæson,” siger Mathias Damgaard.

Opgøret på FA2000s kunstgræsbane blæses i gang af dommer Patrick Stenzel Rasmussen fredag aften klokken 19.00.

Flere nyheder

Næste kamp

15:00

Nykøbing FC vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

2 - 0

Aarhus Fremad vs EFB

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP