Ny offensiv spiller til Fremad

Byd velkommen til Devon Bernasko-Appu!

Rekrutteringschef Lauritz Hørby fortæller om tilgangen:
“Tilgangen af Devon er resultatet af en grundig rekrutteringsproces, hvor han tidligt skilte sig ud i vores datamodel som en spiller, der passer godt til den profil og spillestil, vi søger i Aarhus Fremad. De efterfølgende analyser og liveobservationer bekræftede det billede, vi så i dataene. Vi ser et spændende potentiale i Devon og glæder os til at følge hans fortsatte udvikling i Aarhus Fremad.”

Cheftræner Morten Dahm Kjærgaard fortæller om den 19-årige offensive spiller:

“Devon er en rigtig interessant spiller. En ung spiller, der har været ude at spille seniorfodbold i en tidlig alder og gennemgået en god udvikling. Senest her i FA2000, hvor han virkelig har gjort det godt, og stor ros til dem for det arbejde de har lavet med ham.

Han er en rigtig god fyr, en stærk karakter, der arbejder med stor intensitet. God i presset, en hurtig spiller, og en spiller med spidskompetencer i at komme ind i feltet og score, hvor det gør ondt.

De forcer, han har der, synes vi er rigtig interessante og dem skal vi blive ved med at bidrage til og fremelske til vores hold. Devon er et supergodt eksempel på en ung mand, der virkelig kan arbejde hårdt og spille med en stor intensitet i sit spil. Og det glæder vi os til at videreudvikle på og udvikle ham både til gavn for ham selv, men også for Aarhus Fremad”.

Devon får Bernasko på ryggen akkompagneret af nummer 17

Byd ham velkommen til Vangen!

Flere nyheder

Næste kamp

Seneste kamp

2 - 2

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP