fbpx
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Aarhus Fremad styrker sig til fremtiden

Aarhus Fremad har modtaget et økonomisk løft til klubben fra ejerkredsen, der skal bruges til at fortsætte den gode udvikling med fokus på stabilitet og derved sportslig succes.

”Vi har bedre styr på økonomien i Aarhus Fremad end i de sidste mange år og lige nu har vi en stærk ung trup og ditto setup udenfor banen.

Derfor løfter vi det sportslige setup med at skrive vores første bibeskæftigelseskontrakter for første gang i over 10 år. Spillerne binder sig for to år til minimumslønnen efter overenskomsten. Det er de kontrakter, som vi vil skrive, så vi er også helt åben om, hvad en kontrakt indebærer.

Vi løfter det også for alle de andre spillere for at bevare Fremad kulturen og forsætter vores setup med fysioterapeut og massage til kampene, som vi havde det i oprykningsspillet. Mad bliver også opprioriteret til efter træning og kamp samt opgradering af faciliteterne, ude og inde. Vi indfører også job- og boligbank og rabatordninger igennem vores netværk, så spillerne på den måde får noget igen ved at vælge Fremad til. Livet skal generelt bare gøres federe ved at være spiller i Fremad end det allerede er.

Det her skal ses som en officiel udmelding om at vores målsætning er at komme i 1. Division inden for de næste to sæsoner. Det er der vi hører til, som absolut minimum i den ”nye” 2. division i blandt de 30 bedste hold i Danmark.” udtaler direktør Lars Kruse.

De fem første kontraktspillere i klubben er Emil Hauge,  Marcus Kirchheiner, Marvin Laursen, Christian Bech og anfører Nicklas Ullum.

I nær fremtid vil der yderligere blive skrevet kontrakter, men der er formalia, som skal på plads, grundet andre arbejdsgivere end os.

Billeder taget af Foto Trine. 

Emil Hauge:

Marcus Kirchheiner:

Marvin Laursen:

Christian Bech:

Nicklas Ullum