fbpx
shopping-bag 0
Items : 0
Subtotal : 0.00DKK
View Cart Check Out

Wils A/S er kommet på vores nye trøje

Endnu en sponsorer har indgået en aftale med Aarhus Fremad om at komme på vores nye hjemmebanetrøje. Wils A/S, som er beliggende i Silkeborg og ejet af Thomas Wils og Klaus Nybo, har indgået aftale om at komme på 8 af vores nye hjemmebanetrøjer.

Finansdirektør, Klaus Nybo, forklarer overordnet, hvad der gør, at Wils A/S kan identificere sig med Aarhus Fremad og ultimativt indgå i et samarbejde:

”Aarhus Fremad er en interessant klub, specielt den udvikling, klubben skal til at gå igennem og står overfor, er rigtig spændende og ligner måske den udvikling, Wils A/S kommer fra.
En af de ting, som er vigtig for os, når vi skal indgå i et samarbejde, er, at der er et professionelt setup. Et setup, som ligner, eller i hvert fald har en målrettethed mod at komme til at ligne, hvor professionelt vi selv sigter efter at være. Men vigtigst er, at Aarhus Fremad er en spændende fodboldklub, vi har fulgt over noget tid, hvor vi ser en god mulighed i, at vi kan profilere hinanden.’’

Wils A/S er en entreprise- og udviklingsvirksomhed fra Silkeborg, som specialiserer sig indenfor hoved- og totalentrepriser samt murer og tømrer. Virksomheden varetager alt fra de mindste opgaver, som udskiftning af en enkelt tagsten, til opførelse af erhvervsdomiciler mm. Senest kan nævnes opførelse af Covid-19 testcentre i hele Midtjylland. Virksomheden går ind under kategorien mellemstor virksomhed med knap 90 medarbejdere. 

Wils A/S er tilmed en meget anerkendt virksomhed, som har gjort sig bemærket. Heraf er de bl.a. kåret som Børsens Gazelle 5 år i træk og Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed 2 gange. En Børsens Gazelle gives til virksomheder for at anerkende stor vækst.

En ting, som er blevet understreget i forbindelse med vore nylige annonceringer af sponsorer, som er kommet på vores trøjer, er at vi skal kunne afspejle os i dem. Der er flere ting som Aarhus Fremad og Wils A/S har til fælles, og en af de ting, som vægter højt for Klaus Nybo og Wils A/S, er sammenholdet:

”Mange af vores håndværkere har samme aldersgruppe som dem i Fremad. Sammenholdet i sådan nogle håndværkerteams er vigtige, ligesom de er på et fodboldhold. Derudover er der en virkelyst i klubben, som vi kan spejle os i. Det er desuden noget som Lars Kruse og Andreas Damgaard afspejler godt,” fortæller Klaus Nybo.

Du kan nyde vores hjemmetrøje med Wils A/S på maven allerede på lørdag, når vi tager imod førstepladsen i 2. Division, Jammerbugt FC.