Lynhattrick, debutmål af AGF-lejesvend og storsejr mod Young Boys

Aarhus Fremad har i den sidste uge været synonym med masser af mål.

I Fredags blev AaB slået med svimlende 5-1, og onsdag skulle Fremads modstanderhold igen hente bolden ud af målet mange gange, da de gulklædte krigere var taget til Silkeborg.

Young Boys FD ventede i pokalturneringen, og Aarhus Fremad levede op til favoritværdigheden med en dominerende 6-1-sejr på udebane.

Fremad spillede sig sikkert videre til næste runde i Pokalen, og det blev gjort på fineste vis med flere præstationer, der trak overskrifter.

Jashar Beluli leverede et lynhattrick, Luka Callø scorede i sin Aarhus Fremad-debut og flere af truppens unge talenter fik sved på panden og kilometer i benene. På den negative front måtte holdets anden debutant, Baptiste Rolland, undervejs udgå med en skade.

Jashar Beluli-målfest

Målfesten i Søhøjlandet begyndte allerede efter syv minutter, da Jashar Beluli lynede, og det var blot starten på en fantastisk aften for Beluli.

Bare 20 minutter senere havde Beluli også fået scoret både mål nummer to og tre, og i begge situationer havde Magnus Kaastrup haft en finger med i spillet med suveræne oplæg.

Fremad kom hurtigt på 3-0, men det stoppede ikke her. I det 38. minut pandede Oliver Andreasen bolden ind i målet.

De gulklædte gæster havde været intet mindre end suveræne, men kort før pause ville Young Boys lege med og reducerede til 4-1.

Efter 15 minutter af onsdagens kamp måtte den nye franske signing Baptiste Rolland desværre lade sig skifte ud med en skade.

Callø og Thorsen fuldendte en perfekt aften

Aarhus Fremad var i fuld kontrol og havde kurs mod næste runde i Pokalen, og derfor var det ikke så mærkeligt, at Morten Dahm Kjærgaard og co. var på cruise control gennem anden halvleg.

Selvom at Fremad var gået en smule ned i gear, var man stadig var dominerende, og det rystede da også yderligere to scoringer af sig.

Tidligt i anden halvleg var det AGF-lejesvenden Luka Callø, der blev fundet inde i feltet af Anders Holvad, og scorede sit første mål for Fremad i sin debut.

I pausen blev Jonas Thorsen skiftet ind, og veteranen kvitterede med en scoring – og kampens sidste – blot to minutter, efter Callø kom på tavlen.

Kampen endte 6-1 til Aarhus Fremad, der nu er videre til næste runde i Pokalen.

Næste kamp for Aarhus er fredag den 12. september på udebane mod B.93.

Foto: Foto Trine

Flere nyheder

Næste kamp

13:00

Hillerød vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

0 - 0

Aarhus Fremad vs AC Horsens

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP