Frivillig i Fremad

Bliv en del af holdet!

Vi er altid interesserede i nye, søde frivillige til at blive en del af Fremad-holdet. Her bliver man en del af et hyggeligt fællesskab med en masse goder og fordele.

De frivillige hjælper til vores hjemmekampe på Riisvangen på følgende områder:

  • Bod-service (18+)
    • Her står man sammen med andre frivillige i en af vores boder og skænker og serverer øl, sodavand og snacks til vores glade gæster – vi skal nok lære dig at skifte en fustage 😉
  • Grill-station
    • Her hjælper man til ved grill-stationen – enten ved at grille pølser og brød eller udlevere og servere platter til det sultne folk – der vil være erfarne folk til at guide
  • Indgang og billet-tjek
    • En vigtig opgave er at få alle tilskuerne ind – her scanner man billetter og byder velkommen
  • Runners
    • En alsidig opgave, hvor man servicerer de forskellige boder med de ting, som løbende mangler i boderne, når der er travlt – her får man hilst på alle!
  • VIP-service
    • Her hjælper man til inde i klubhuset – hvor vores søde sponsorer og andre gæster opholder sig inden kampen og i pausen

Der bliver hver sæson afholdt en fest for alle frivillige, og efter hver kamp er der hygge med gratis drikke på Vangen. Der er desuden gode rabatter på merchandise og man optjener gratis merch efter 5 kampe.
Man forpligter sig ikke til at komme til alle kampe, men tilmelder sig blot løbende til de kampe, hvor man kan hjælpe.

Er du interesseret i at blive frivillig eller høre mere,
så send en mail til vores Event- og solskinschef Morten Westy på kamp@aarhus-fremad.dk


Vi glæder os til at høre fra dig!
DSNG

 

Næste kamp

16:00

AC Horsens vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

1 - 1

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP