Venskabsklubber

Vores venskabsklubber

Et nyt og spændende projekt i Aarhus Fremad er præsenteret.

Vi har indgået et samarbejde med FC Jura, FC Åben Modus (Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles fodboldhold) & ISFK (Idrætsforeningen Statskundskab), hvor formålet er at skabe en venskabsklub, hvor man værner om det lokale, fællesskabet og sammenholdet, der er omkring fodbold.

Samarbejdet vil foregå udenfor banen og indeholde, at venskabsklubberne skal være behjælpelige med at være et talerør ind i de forskellige fakulteter og studier, således Aarhus Fremad får et grundlag for flere tilskuere på Riisvangen. Venskabsklubberne forpligter sig nemlig til at gøre brug af de billetter, som Aarhus Fremad stiller til rådighed.

Modsat får venskabsklubberne træning, analyse og gode råd af vores sportslige stab til at udvikle sig yderligere sportsligt. Samtidigt får de igennem vores gode samarbejde med Matchpadel og Matchbold stillet baner til rådighed for træning og fællesskab. Derudover vil vi skabe events for klubberne, så de også får en indgangsvinkel til Aarhus Fremads sponsornetværk og omvendt.

Der er ingen økonomi mellem parterne og det hele handler om at gøre hinanden bedre udenfor banen og samtidig få erhvervslivet med ind i projektet.

Direktør Lars Kruse: ”Vi har længe ønsket at Aarhus Fremad kan være en indgangsvinkel til studemiljøet i og omkring Aarhus for vores netværk og som klub. Vi ligger lige på den anden side af universitetet og er en klub, der værdsætter fællesskab højt.

Det synes jeg vi rammer godt med de her aftaler. Jeg håber, at Aarhus Fremad i fremtiden vil være en fast del af studiemiljøet i Aarhus.

Det er meningen, at Aarhus Fremad bliver en rekrutteringsplatform for vores sponsornetværk, så vi kan være behjælpelig med at finde de rigtige talenter udenfor banen og samtidig give en god oplevelse til studerende, ved at være til vores kampe og skabe et større fællesskab igennem disse aftaler.

Vi opfatter aftalerne som en win-win-win situation. Vi skal gerne få flere tilskuere på Riisvangen, de skal gerne få fede oplevelser og nye muligheder, mens vores sponsorer får en bedre indgangsvinkel til potentielle talentfulde medarbejdere.”

Er du en del af en studiefodboldklub og tænker, at dette koncept kunne være noget for jer, så kontakt os på info@aarhus-fremad.dk. Vi vil løbende gå efter at få flere klubber med og er allerede i gang med at planlægge en studieturnering i Matchbold (Fodboldfabrikken)

På billedet ses Søren Bach, FC Åben Modus, Bo Simonsen, IFSK, Lars Kruse, Aarhus Fremad & Emil Gade, FC Jura.

Følgende klubber er venskabsklub med Aarhus Fremad

IFSK

FC JURA

FC ÅBEN MODUS

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Seneste kamp

0 - 0

Frem vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP