Morten Dahm Kjærgaard på sidelinjen som cheftræner for Aarhus Fremad

Aarhus Fremad forlænger med cheftræneren

Morten Dahm Kjærgaard fortsætter som cheftræner på Riisvangen frem til sommeren 2027.

Han er den tredjelængst siddende cheftræner i dansk fodbold.

Og han har gjort en enorm forskel hos Aarhus Fremad, siden han ankom i januar 2020. Derfor er det også er den mest naturlige ting i verden, at han fortsætter sit arbejde. På Vangen. Hos Aarhus Fremad.

– Vi er meget tilfredse med samarbejdet, for Morten har været en hjørnesten i den udvikling, klubben har gennemgået de seneste år. Nu håber vi at få mere ro på i forhold til, hvad der skal ske den næste tid.

– Morten har konstant været en katalysator for, at vi som klub har været nødt til at flytte os for at spille med i den sjove ende. Han er lykkes med at lægge det helt rigtige pres på både ledelse og ejerkreds for at gøre klubben mere professionel dag for dag. Det var næppe sket uden ham. Forlængelsen gør det også lettere at rekruttere spillere og fastsætte truppen og staben omkring holdet i mere end bare den allernærmeste fremtid, udtaler en meget tilfreds direktør Lars Kruse, som i alle årene har arbejdet helt tæt sammen cheftræneren.

En cheftræner der ikke kun kan se tilbage på en flot udvikling de seneste par år, men som også kan se perspektiverne fremadrettet.

– Jeg har valgt at forlænge min kontrakt, fordi det her projekt, vi startede op for fem år siden, står et spædende sted, og de kommende to og et halvt år ser også spændende ud, så det gav mening, fortæller Morten Dahm Kjærgaard selv.

Ambitioner om fortsat udvikling og oprykning

Aarhus Fremad går ind til forårssæsonen på en andenplads i 2. Division, efter ni sejre i 16 kampe i efteråret, og ambitionerne for de kommende år kun blevet bedre med dagens nyhed.

– Ambitionerne er naturligvis at ligge med i toppen af 2. Division, og den her forlængelse viser også, at vi ikke ryster på hånden forhold til at fortsætte den udvikling, vi har gang i, lyder det endvidere fra Lars Kruse.

En udvikling som allerede kan ses på flere områder, hvor holdet og klubben har lagt flere lag på i det sportslige setup.

– Både i forhold til den måde, vi rekrutterer spillere på, og den måde vi udvikler spillestilen har et to og et halvt års perspektiv givet god mening og passet godt sammen. Vi har nu et formiddagssetup, som efterhånden kan matche de fleste klubber i NordicBet Ligaen, og vi bliver ved med at løfte budgettet, og så går vi selvfølgelig benhårdt efter også reelt at kunne kalde det et NordicBet Liga-setup, siger cheftræneren i dag, inden truppen rejser på træningslejr i Tyrkiet.

God tur gutter. Vi glæder os til at få Jer hjem i topform og til en god forårssæson på Vangen.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Fremad Amager vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

0 - 2

AB vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP