Aarhus Fremad har hentet franske Baptiste Rolland til klubben.

En ny mand er på plads i Aarhus Fremad på transfervinduets sidste dag.
Aarhus Fremad har hentet den 22-årige forsvarsspiller Baptiste Rolland i Lyngby BK. Den unge franskmand er blevet udstyret med en kontrakt til sommeren 2027.
– Vi har ad flere omgange forsøgt at få Baptiste til Fremad og får en spillende forsvarer ind, der er godt skolet fra akademiet i franske Lille og passer perfekt til vores måde at spille fodbold på, siger Aarhus Fremads direktør, Jesper Blicher Dahl.
Rolland er en spiller med et spændende CV. I sine unge år spillede han på akademiet hos Ligue 1-storklubben LOSC Lille, hvor han blandt andet fik syv optrædener for klubben i UEFA Youth League.
I 2023 kom han til Lyngby, hvor han undervejs har været på to lejeophold i henholdsvis Vendsyssel FF og FA 2000.
Rolland spillede syv kampe i Superligaen for Lyngby.
Bienvenue à Riisvangen, Baptiste!