nyheder:

Fremads cheftræner Morten Dahm Kjærsgaard runder sin sejr nummer 100 næste gang, at Aarhus Fremad står som vinder af en fodboldkamp.

Et særligt jubilæum venter rundt om hjørnet. For snart har Morten Dahm Kjærgaard sejret 100 gange i spidsen for verdens bedste hold.

Faktisk har MDK rundet de 100 sejre. Men de to af dem kom som følge af en konkursramt klub og dermed sejre uden kamp, og de tæller ikke i cheftrænerens statistik.

Derfor er det sejr nummer 100, der kan sættes streg under næste gang. Og forhåbentligt kan sejrsjubilæet fejres mod Hobro IK, som gæster Riisvangen lørdag den 19. september i 1. Division og igen onsdag den 24. september i pokalturneringen.

Selv er Morten Dahm Kjærgaard ganske tilfreds med sit sejrsudbytte i Aarhus Fremad.

– Det kommer an på, hvor mange kampe man har spillet i det hele taget. Men som jeg lige husker det, så tror jeg, at det er okay fornuftigt at få lov at stå i spidsen for et hold, der gør, at man kan være tæt på at vinde 100 kampe.

– Forhåbentligt kommer den i løbet af den her sæson, og så skal vi møde Hobro to gange, som er et rigtig dygtigt hold, og som gør det svært for deres modstander på flere forskellige måder. Jeg synes, vi har gode muligheder for at jagte den sejr og alle andre sejre. Og det så bliver lørdag, onsdag eller ugen efter, det må vi se, siger Morten Dahm Kjærgaard.

Hvad han tænker om dobbeltopgør mod Hobro og den fine Fremad-stime, kan du høre her:

Efter en god periode skal stimen fortsætte mod Hobro i både 1. Division og Oddset Pokalen.

Ubesejret i fem kampe lyder facit lige nu for Aarhus Fremad. Senest er der kommet to sejre i hus mod henholdsvis AaB og B.93.

Nu er det Hobro IK, der gæster Riisvangen over to kampe. Først i ligasammenhæng, og dernæst i pokalturneringen.

Hobro har fået en svær start på sæsonen, og derfor er det svært helt forudse, hvilket udtryk de kommer med, vurderer spillende assistenttræner Anders Holvad.

– Det er en meget fysisk hold, aggressivt hold. De er også blevet et mere spillende hold, end de har været tidligere. Derudover er de også kendt for at være gode på dødbolde.

– De har også fået en blandet start og har også fået ny træner, så vi er også spændt på, hvad deres udtryk bliver. Nu har vi jo set lidt her til at starte med, men vi må se, hvad det bliver, siger Anders Holvad.

Hør hele interviewet om den gode periode herunder:

Fredagens kamp i København var meget for speciel for Viktor Højbjerg, der tilbragte sin barndom i netop B.93, som vi slog med 1-3.

Hør fra Viktor Højbjerg herunder:

Kasper Andersen fortsætter målhøsten i 1. division.

Kasper Andersen har været brandvarm i noget tid – og det var han igen mod B.93, hvor han scorede Aarhus Fremads mål til 2-1.

Fremad-spidsen har nu scoret syv mål i sæsonen i 1. division, og den syvende scoring blev sat ind på en bane, han har mange minder fra.

B.93 spiller nemlig midlertidigt sine kampe på Fremad Amagers hjemmebane, Sundby Idrætspark, mens Østerbro Stadion renoveres.

– Jeg er selvfølgelig enormt glad for at score igen. Det er altid dejligt at få scoret og så her på min gamle hjemmebane, hvor det var specielt at spille. Det er sindssygt fedt at bidrage til holdet – det er det, jeg er med for.

– Jeg føler hver gang, jeg går på banen med drengene, at jeg nok skal få chancerne for at sparke den ind, og jeg har også nogle afslutningsmuligheder udover den, jeg sparker ind, så det er bare sindssygt fedt. Jeg ved, chancerne kommer, og så bliver jeg ved med at tro på, at jeg nok skal sparke den ind, siger han.

Hør fra hovedpersonen selv herunder:

Magnus Kirchheiner åbnede sin scoringskonto i 1. division, Kasper Andersen bliver ved med at score og Simon Bækgaard lavede et drømmehug.

Alt det skete fredag aften, da Aarhus Fremad kom, så og sejrede i København mod B.93.

Et veloplagt Aarhus Fremad-hold kunne derfor sætte sig på bussen hjemad mod Smilets By med en imponerende 1-3-sejr i bagagen.

Kirchheiner udligner

Aarhus Fremad hentede sæsonens tredje sejr, hvilket placerer holdet på en foreløbig sjetteplads i 1. division, men det var hjemmeholdet, der for tiden låner Fremad Amagers hjemmebane, Sundby Idrætspark, der kom bedst fra land i opgøret.

Efter 29. minutter bragte B.93 sig foran med 1-0 efter en scoring af svenske Carl Björk.

Glæden varede dog ikke længe for værterne, for bare fire minutter senere bragte Magnus Kirchheiner balance i regnskabet med et tørt hug uden for feltet.

Scoringen gav Fremad et ganske fint udgangspunkt inden de sidste 45 minutter, hvor Fremad viste klassen.

Andersen fortsætter målformen – Bækgård brillerer

Aarhus Fremad kom nemlig ud til anden halvleg i hopla.

Fem minutter skulle der gå, før ligaens topscorer, Kasper Andersen, sparkede Fremad på 1-2. Det var Andersens syvende sæsonscoring i 1. division.

Målet kom efter en situation, hvor holdets gepard, lynhurtige Mathias Kubel, tog fusen på hjemmeholdets keeper, der forsøgte at lade bolden løbe ud over mållinjen. I stedet opsnappede Kubel bolden og spillede Fremad-målræven fri foran mål.

Ti minutter senere fandt kampens største højdepunkt sted, da Simon Bækgård krøllede bolden op i hjørnet og leverede en af sæsonens bedre mål. Fremad kom på 1-3 og så sig ikke tilbage.

Begge mandskaber kom frem til flere gode chancer i kampens sidste halve time, hvor blandt andre Kubel fortsat var farlig, men flere mål blev det ikke til på Sundby Idrætspark.

Næste gang Fremad skal i aktion er lørdag den 20. september hjemme mod Hobro.

(Foto: Fototrine)

Du kan se highlights fra sejren mod B.93 herunder:

Det er altid specielt at stå over for barndomsklubben. Det gør vores målmand Viktor Højbjerg på fredag mod B.93.

Derfor ærgrer det også Højbjerg, at turen ikke går til Østerbro men i stedet til Amager og Sundby Idrætspark, hvor kampen mod B.93 spilles på fredag.

For vores målmand bliver det et gensyn med mange kendte ansigter og et familiemedlem, der stadig er i den klub, han selv er vokset op i.

– Jeg glæder mig til at komme over og møde en klub, som jeg har brugt alle mine år i.

– Det er ikke noget, man rigtig giver slip på (relationer i klubben, red.). Jeg har min lillebror i klubben og en masse venner også, så der er helt sikkert stadig en særlig tilknytning, siger Viktor Højbjerg.

Selvom det er en klub, der ligger vores keepers hjerte nært, så håber han naturligvis stadig på en sejr til Fremad.

– Jeg tror, at vi skal egentligt bare tro på vores eget spil. Vi ved, hvad vi kan. Det skal vi ud og vise på fredag. Det afhænger kun af os selv, siger Viktor Højbjerg

Se hele interviewet med Aarhus Fremads keeper herunder:

Fremad Martin Agnarsson er udtaget til det færøerske landshold, der i aften spiller VM-kvalifikationskamp mod Kroatien.

For første gang er Martin Agnarsson for alvor en del af det færøerske landshold, når holdet spiller VM-kvalifikationskampe mod Kroatien og Gibraltar.

Det er en stor ting at blive udtaget til sit landshold, fortæller Fremads nummer tre.

– Jeg glæder mig vildt meget til at skulle være med. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det bliver med spilletid, men bare det at være en del af det og trække i landsholdstrøjen, det er det største, fortæller Agnarsson.

Det giver også den 21-årige færing mulighed for at hilse på familie og venner hjemme på Færøerne. Hør mere om det i interviewet herunder:

Jashar Beluli var brandvarm, da han scorede et hattrick i onsdagens 6-1-pokalsejr mod Young Boys.

Tre mål på 28 minutter.

Jashar Beluli var sikker fra 11-meter-pletten og stod to gange helt perfekt placeret inde i feltet, hvor Magnus Kaastrup begge gange fandt ham.

Seniorkarrierens måske hurtigste hattrick var en realitet, og efter kampen var smilet på læben naturligvis stort.

– Det er selvfølgelig en dejlig følelse. Nu blev jeg også rigtig godt fodret af Kaastrup, der lavede to vanvittigt gode assists, hvor jeg bare skal prikke den ind.

– Det var dejligt, siger Jashar Beluli.

Du kan se det fulde interview med hattrickhelten herunder:

Aarhus Fremad var med i bowlen, da der torsdag aften blev trukket lod i pokalturneringens 3. runde.

Onsdag spillede Aarhus Fremad sig sikkert videre til næste runde af pokalturneringen, da Young Boys FD blev slået med 6-1.

Torsdag aften skulle Fremads næste modstander findes, og det blev Hobro IK, der ligesom Fremad spiller i 1. division.

Det lavest rangerede hold får hjemmebanefordelen i pokalen, men da Fremad og Hobro spiller i samme række, går hjemmebanenfordelen til det første hold, der blev trukket. I dette tilfælde var det Fremad, der dermed får besøg af Hobro på Riisvangen.

Kampen vil blive spillet enten den 23., 24. eller 25. september. Når datoen er fastlagt, vil vi melde mere ud.

Det bliver altså til to kampe mod Hobro på under en uge, da vi den 20. september tager imod Hobro i ligaen.

Luka Callø fik en drømmedebut for Aarhus Fremad, da han onsdag aften bidrog med en scoring i 6-1-sejren mod Young Boys.

Luka Callø er ankommet i Aarhus Fremad. Skiftet faldt på plads mandag aften, og allerede under to døgn senere spillede han sin første kamp for Fremad.

Onsdag fik han debut for klubben i Pokalen, hvor Young Boys fra Silkeborg blev besejret med 6-1, og Callø er glad for – allerede nu – at være kommet i gang.

– De (de sidste par dage, red.) har været lidt hektiske, men super dejligt vi fik det på plads og jeg kunne komme herud og forhåbentlig få en masse spilminutter.

– Og så er det bare dejligt allerede at spille kamp på andendagen.

– Jeg er blevet taget super godt imod. Jeg har kun været her i to dage nu, men jeg er blevet taget super godt imod og glæder mig til at komme til træning og bare være sammen med gutterne, siger Luka Callø.

Du kan se hele interviewet med Callø herunder:

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Seneste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP