Bittert nederlag hjemme mod Vorup

Lørdag blev det til et nederlag på 0-1 til Vorup efter Vorup var kommet foran i starten af kampen. Dermed blev det det andet 0-1 nederlag på hjemmebane og begge gange har vores modstander scoret i starten af kampen.
 
Vi havde valgt næsten samme opstilling som slog Fredericia i pokalturneringen, da vi gerne ville køre videre på den bølge. Og vi startede også ok med en stor chance til Morten Bundgaard efter 3 min., men generelt virkede vi lidt langsomme i opfattelse og handling. Vorup stod langt tilbage på banen og satsede på kontra og efter 13 min. kom Vorup foran 0-1 på netop en kontra.
 
Det var en kold spand vand i hovedet, men vi prøvede hurtigt at rejse os. Det skete desværre ikke og vi gik til pausen bagud 0-1. I pausen lavede jeg 2 udskiftninger og skiftede spilsystem. Vi fik lagt et fint tryk på dem, men de chancer vi kom frem til blev på det sakmligste misbrugt. Vorup havde også muligheder den anden vej, men de var også uskarpe.
 
Kampen ender som sagt med et nederlag på 0-1 hvilket ikke er godt nok. Jeg burde nok have skiftet nogle stykker ud i forhold til Fredericia kampen, da der var for mange der virkede slidte, men det kunne vi jo først se bagefter.
 
Der var for mange der ikke var der i dag i hovederne og der bliver skiftet ud i truppen til næste kamp, så vi kan få nogle friske og nye kræfter ind i truppen.
 
Vi skal nok rejse os hurtigt igen og har en vigtig kamp allerede på lørdag, hvor vi gæster topholdet Holstebro.
 
Forza Fremad
 
Claus Christiansen

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Seneste kamp

0 - 2

Nykøbing FC vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP