Morten Dahm Kjærgaard

Cheftræneren: Er egentlig tilfreds med det meste

Selvom det blev til et nederlag lørdag mod Skive, var cheftræner Morten Dahm Kjærgaard tilfreds med mange ting efter kampen.

Lørdag tabte vi opgøret i 2. division mod Skive IK med 1-0.

Svære forhold udfordrede begge mandskaber, og selvom vi ikke indkasserede nogen point efter turen mod nordvest, var cheftræneren tilfreds med det meste.

– Det var en speciel kamp, for det var en svær bane med stærk vind indover banen. Vi spiller faktisk koncentreret nok, hvilket jeg er meget tilfreds med. Vi spiller efter forholdene, og under svære vilkår kunne det godt ligne en 0-0 kamp hele vejen.

– Vi har et par store chancer i første halvleg med en friløber blandt andet, hvilket er de største chancer til os, og så scorer de så på en dobbeltchance mod slutningen af anden halvleg. Det er jo skarpt af dem, og jo dårligere banen er, så bliver der flere tilfældigheder, hvor det så handler om at tage vare på de chancer og situationer, der kommer. Og der var Skive bare skarpere i dag, end vi var, anerkendte Morten Dahm Kjærgaard lørdag aften.

Selvom sejrsstimen blev brudt i forårets tredje kamp, flytter det ikke fokus for hverken hold eller stab.

– Jeg er helt rolig. Vi forsøgte at styre det, vi skulle styre. Så jeg er ikke utilfreds. Der er altid spidsaktioner, man kan gøre bedre, men i det store hele bevarer vi jo roen, og nu arbejder vi seriøst frem til næste uge, hvor vi spiller mod Thisted i Tranbjerg, slutter cheftræneren.

Du kan se højdepunkter på vores Youtubekanal herunder. Husk at abonnere for at modtage de seneste videoer.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Fremad Amager vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

0 - 2

AB vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP