Cheftræneren så gode ting i svær Hvidovre-bet: – Dét er jeg meget imponeret over

Resultatmæssigt var fredagens kamp ikke den store succes, men cheftræner Morten Dahm Kjærgaard maler ikke fanden på væggen, tværtimod.

To mål på tre muligheder. Hvidovre IF kendte besøgstiden, det må man bare sige, da vi tabte 2-0 til det tidligere Superliga-mandskab.

Men derfor er det også en svært tilfreds Fremad-cheftræner Morten Dahm Kjærgaard, der kunne se sine tropper forsøge sig igen, igen og igen på at få balance i målregnskabet på Pro Ventilation Arena. Uden at miste modet og ved at dominere kampbilledet på dominerende vis.

Derfor er det ikke en helt igennem ærgerlig cheftræner, der gør status på 2-0 nederlaget mod Hvidovre IF.

– Det handler om at vinde på resultattavlen, det formåede vi ikke i dag, det er vi selvfølgelig bevidste om. Men når vi ligger det til side – så at vi som oprykkere kan tage herover og skabe en kamp mod et godt Hvidovre hold, der har spillet både i denne række i mange år – men også i superligaen med mange af de samme spillere – at vi går over og gør, som vi gør i dag, sagde Morten Dahm Kjærgaard efter kampen.

– Skaber så mange chancer, lægger det tryk, som vi gør, det er jeg meget imponeret over, at spillerne leverer og præstere det. Og så føler jeg rigtig meget med os alle, men især spillerne der er på banen – for det, de gør i dag, det er ikke nemt.

– Det skal man altid huske at sætte i kontekst. Fordi vi tager herover og producerer så mange chancer og være så dominerende i store perioder. Det er sgu flot.

Hør hele interviewet med cheftræneren i klippet herunder:

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Seneste kamp

1 - 1

Kolding vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP