Projekter i Aarhus Fremad
Aarhus Fremad arbejder løbende på at finde samarbejdspartnere, som kan bidrage til lokalt og nationalt omkring fodboldklubben. Hvis man har ønsker om et samarbejde med os, så tøv egentlig ikke, kontakt Kamp@aarhus-fremad.dk
Nuværende og tidligere samarbejdspartnere kan ses herunder:
Center for ludomani
Center for Ludomani fløjter sammen med Aarhus Fremad til kamp for at skabe opmærksomhed om ludomani som samfundsproblem med ødelæggende konsekvenser. Konsekvenser der i for høj grad rammer unge.
Gennem samarbejdet med Center for Ludomani vil vi skabe opmærksomhed omkring hvor meget pengespil fylder i fodbolden, alt fra betting-reklamer til direkte spil på kampe.
”Hvis bare ét ungt menneske ser vores budskab og ringer til den nationale hjælpelinje eller Center for Ludomani for hjælp, vil det jo være indsatsen værd”
Lars Kruse, adm direktør i Aarhus Fremad
Fodboldmiljøet er ikke kun et sted, hvor problemer kan opstå – det er først og fremmest et stærkt fællesskab, hvor løsninger kan gro. Vi håber derfor at vi i Aarhus sammen med Center for Ludomani bryder tabuet om ludomani og en stærk påmindelse om, at afhængighed kan ramme hvem som helst, men at der også findes veje ud.
r8Dio
Samarbejdet med vores gode venner fra r8Dio og “Skuldborg Fremad”, er et samarbejde med det simple formål at underholde Aarhus Fremads og r8Dio’s fans. R8dio bruger Aarhus Fremad som basen for den fiktive klub “Skuldborg Fremad”, og er ude at optage nogle klip engang imellem med forskellige frivillige og ansatte i Aarhus Fremad.
Sammen med r8Dio håber vi at kunne underholde vores fælles fans, samt at løfte hinanden brandingmæssigt for at få endnu flere tilhængere af enten Skuldborg eller Aarhus Fremad.
Studenterhuset Aarhus
Vi elsker at være bosat i Danmarks bedste studieby (synes vi), derfor vil vi selvfølgelig også være med til at gøre Aarhus til en endnu bedre studieby, med endnu flere tilbud til de studerende. Derfor har vi i samarbejde med Studenterhuset afholdt flere events med dem for studerende på Vangen, samt rundt på forskellige uddannelsesinstitutioner i byen.
Samarbejdet er også med til at promovere både studenterhuset og Aarhus Fremad for de nye studerende.
Studieklubber
Vi elsker at være bosat i Danmarks bedste studieby (synes vi) og vi ved hvor meget foreningssport betyder for mange unge studerende. Derfor ønsker vi selvfølgelig også at de mange tilflyttere, som der kommer i forbindelse med studiet, skal have steder at kunne spille fodbold og dyrke foreningslivet.
Det er af den grund vi har samarbejde med flere “studieklubber” der bemander boder og grille på kampdage, hvorefter vi giver monetær støtte til foreningen. De nuværende “studieklubber” vi har samarbejde med er IFSK (Statskundskab), FC Jura (Jura) og IHÅ Galacticos (Idrætshøjskolen Aarhus).
Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt da klubben på kamp@aarhus-fremad.dk
Idrætscenter Aarhus
Idrætscenter Aarhus er et tilbud til voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Borgerne fra Idrætscenter Aarhus hjælper med at få Riisvangen til at skinne ☀️, så den er klar til alle vores dejlige fans på kampdage. Det er bla. ved at udføre små praktiske opgaver, såsom at rense grille og samle skrald.
Hvis du en dag vil møde heltene fra Idrætscenter Aarhus, er de til at finde på Riisvangen typisk dagen før en kamp i deres fantastiske uniformer, der består af en refleksvest med “Pedelholdet” på ryggen.
Aarhus TOP 5
I december 2022 gik fem af Aarhus’ mest markante kulturinstitutioner sammen om at skabe en eksklusiv luksuspakke til deres publikum. Visionen? At bygge bro mellem deres unikke kultursteder og inspirere deres publikum til at udforske byens mange kulturelle facetter. Målet var klart: at give aarhusianerne nye, uforglemmelige kulturfix, de ikke vidste, de manglede. Og det er præcis den vision og magi, der stadig lever videre i AARHUS TOP 5.
De fire andre kulturinstutitioner i Aarhus TOP 5 som vi arbejder sammen med på kryds og tværs er:
Skovvangsskolen
Hvis du er på Riisvangen på en varm solskinsdag (hvilket det oftest er, da solen altid skinner på Vangen!) så kan du finde en lille isbod på toppen af bakken, som har været styret og bemandet af en skoleklasse fra Skovvangsskolen, det betyder også at alt overskud fra boden er gået direkte til klassen og er med til at finansiere sociale og skolerelateret udflugter. Udover det finansielle fungerer det også som en social-aktivitet for eleverne uden for skoletiden.
Tidligere projekter og partnere
Skyggebørn
Skyggebørn er en landsdækkende organisation. De tilbyder gratis, ubegrænset støtte til sorgramte børn og unge, uden krav om henvisning fra læge eller psykolog. Børn og unge, der har mistet eller har kritisk syg forælder, søskende eller nær pårørende, kan få en plads i deres sorggrupper.
Vi har tidligere afholdt auktion for at samle ind til Skyggebørn, i den forbindelse var de også trøjesponsor for kampen, hvor det lykkedes at samle et betydeligt beløb ind på 52.187 kr. tilbage i 2021.
Lommeguld
Vores tidligere samarbejde med Lommeguld og Løvbjerg Trøjborg.
Med tre kompetencedygtige organisationer valgte vi at lave et samarbejde på tværs for at hjælpe unge i Gellerup.
Løvbjerg Trøjborg støttede projektet med 20.000
Formålet var at udvikle fritidsjobs, der var med til at ruste unge fra Gellerup til en bedre fremtid.
Husk at tage godt imod de unge når de kommer på Riisvangen og gør en forskel for dig.
Det gode match
Gennem vores samarbejde med Jobcenter Aarhus hjalp vi udsatte borgere i job under overskriften: Samarbejde om lokal jobskabelse.
Sammen med jer og igennem dialoger afprøvede vi en model, hvor ansættelse af ledige, der har vanskeligt ved at komme i job, tænkes sammen med fleksibel rekruttering og vækst i virksomhederne.
Målet var, at de ledige bliver en del af arbejdsfællesskabet, opnår selvforsørgelse og at klubbens netværks- og sponsorvirksomheder herigennem fik løst meningsfulde arbejdsopgaver.