Forløsende sejr

Lørdag blev det til en forløsende sejr på 4-1 efter 0-1 ved pausen. Målene blev scoret af Daniel Flyger 2, Mathias Schjødt og Malte Færge.
 
Kampen startede meget lige og vi prøvede at spille nogle bolde ned bag deres bagkæde og vinde 2. boldene. Det resulterede også i en stor chance til mathias Schjødt, men han loppede bolden over målet. Jammerbugten var også farlige den anden vej og kom foran 1-0, da et skud blev rettet af og snød Peter Ravn i målet. Efter 30 min. kunne de have øget til 2-0, men heldigvis for os, så røg afslutningen ved siden af målet. Men efter 35 min. fik en Jammerbugt spiller sit anden gule kort og dermed tidligt i bad og det vendte kampen. Vi fik nu kontrol over den og Schjødt burde have udlignet lige inden pausen, men sigtekornet var ikke helt indstillet endnu. Så 0-1 ved pausen.
 
2. halvleg var vi spilstyrende og kom tættere og tættere på en udligning. Den kom efter 59 min. da Schjødt fra kanten af feltet scorede på et flot skud. Kun 4 min. senere blev det 2-1 da netop indskiftede Daniel Flyger scorede på en ripost fra et spark fra Schjødt. Jammerbugten kom også til et par chancer men Peter Ravn stod godt i dag og tog sig af det og et hovedstød på tværribben havde de også, men vi kunne ånde lettet op. Det blev 3-1 efter 75 min. da Malte Færge scorede direkte på friskpark og Daniel Flyger sluttede kampen af med målet til 4-1 i overtiden.
 
Der har været optræk til en sejr længe, så det var dejligt at forløsningen kom og det endda foran imponerende 760 tilskuere, så det var en god dag på Riisvangen.
 
Næste kamp er lokalopgøret mod Brabrand på udebane og den kamp spilles kl. 14. Vi håber, at mange vil komme og støtte holdet i denne meget lige række.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Seneste kamp

0 - 0

Frem vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP