Grube-jubilæumskamp ender med AC Horsens-remis

Lørdag eftermiddag var Ceres Park Vejlby Aarhus Fremads hjemmebane for tredje gang i sæsonen.

AC Horsens slog vej forbi, og der var lagt i kakkelovnen til en spændende duel mellem to mandskaber, der begge matematisk er med i kampen om top seks i 1. division.

Lørdagens brag endte dog uden vinder, 0-0.

Udfaldet af opgøret blev således akkurat ligesom det omvendte opgør i Horsens, der var sæsonens første kamp, hvor der ej heller faldt nogle mål.

De store chancer udeblev

Kampen udfoldede sig som en meget fastlåst og taktik affære, hvor de store chancer udeblev.

I første halvleg dominerede Aarhus Fremad på boldbesiddelse, men det blev aldrig for alvor farligt trods seks afslutninger – dog var ingen af dem inden for målrammen. AC Horsens skabte til gengæld minimalt i første halvleg.

Foto: Foto Trine

Fra anden halvlegs start kom Frederik Grube ind til sin kamp nummer 100 i Aarhus Fremad-trøjen, og midtbaneprofilens jubilæumskamp endte som bekendt med ét point.

I anden halvleg fortsatte Fremad med at lægge pres på gæsterne, og tidligt i anden halvleg blev Morten Dahm Kjærgaards tropper farlige ad flere omgange, men mål kom der ingen af.

Se highlights fra kampen her:

Flere nyheder

Næste kamp

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

5 - 0

Aarhus Fremad vs AAB

Stillingen

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP