Luka Callø fik en drømmedebut for Aarhus Fremad, da han onsdag aften bidrog med en scoring i 6-1-sejren mod Young Boys.
Luka Callø er ankommet i Aarhus Fremad. Skiftet faldt på plads mandag aften, og allerede under to døgn senere spillede han sin første kamp for Fremad.
Onsdag fik han debut for klubben i Pokalen, hvor Young Boys fra Silkeborg blev besejret med 6-1, og Callø er glad for – allerede nu – at være kommet i gang.
– De (de sidste par dage, red.) har været lidt hektiske, men super dejligt vi fik det på plads og jeg kunne komme herud og forhåbentlig få en masse spilminutter.
– Og så er det bare dejligt allerede at spille kamp på andendagen.
– Jeg er blevet taget super godt imod. Jeg har kun været her i to dage nu, men jeg er blevet taget super godt imod og glæder mig til at komme til træning og bare være sammen med gutterne, siger Luka Callø.
Du kan se hele interviewet med Callø herunder:
								
															
