Målrig første test mod Fredericia

Fremad var for første gang i år i kamp, og det foregik på kunstgræsset ved Monjasa Park mod Superliga-mandskabet fra FC Fredericia.

Til opgøret valgte Morten Dahm Kjærgaard og trænerstaben at stille med to forskellige hold i første og anden halvleg.

Det samme var tilfældet hos dagens modstander, og det blev også to vidt forskellige halvlege.

I de første 45 minutter sad hjemmeholdet på bolden meget af tiden, og det lykkedes også for Fredericias Felix Winther at passere Kasper Kiilerich i Fremad-målet.

Syv vilde målminutter

Men efter pausen og med 22 nye spillere på banen, da kom netmaskerne virkeligt til at blafre. Der blev nemlig scoret syv mål, og fem af dem blev scoret på kun syv minutter.

Det var en driblende Magnus Kaastrup, der efter 63. minutter Fremads målkonto for 2026. Det skete med et spark fra en spids vinkel nær det lille målfelt. Udligningen stod ikke længe, før Fredericia efter et hjørnespark bragte sig foran med 2-1.

Så stemplede en af kampens helt store lyspunkter, nemlig U23-spiller Jonas Østergaard, ind med et flot mål fra kanten af feltet, der flot buede i kassen til endnu en udligning.

Kort efter var Østergaard igen på spil, da han tilkæmpede Fremad et straffespark. Det blev køligt eksekveret af Kasper Andersen. Fremad-topscoreren havde også en fod med i 4-2-føringsmålet, da han med et afrettet skud ramte over overliggeren. Frederik Grube stod tæt ved mål og hjalp bolden helt i mål.

Desværre formåede Fredericia at score yderligere to mål, således at kampen samlet endte 4-4.

Herunder findes kampfakta og highlights fra testkampen mod FC Fredericia. Mandag rejser Fremad på træningslejr, hvor der venter to testkampe.

Kampfakta:
“17 Felix Winther, FC Fredericia (1-0)
“63 Magnus Kaastrup, Aarhus Fremad (1-1)
“66 Daniel Haarbo, FC Fredericia (2-1)
“67 Jonas Østergaard, Aarhus fremad (2-2)
“69 Kasper Andersen, Aarhus Fremad (2-3, straffespark)
“70 Frederik Grube, Aarhus Fremad (2-4)
“79 Daniel Haarbo, FC Fredericia (3-4)
“88 Eskild Dall, FC Fredericia (4-4)

Startopstillinger
1. halvleg
1. Kasper Kiilerich
8. Simon Bækgård
19. Baptiste Rolland
4. Andreas Pisani
20. Olafur Hjaltason
3. Martin Agnarsson
27. Magnus Kirchheiner
21. Marcus de Claville
47. Lucas Riisgaard
17. Mathias Kubel
20. Elias Egerton

2. halvleg
30. Viktor Højbjerg
15. Carl Nygaard
10. Marcus Kirchheiner
33. Luka Callø
24. Jonas Thorsen
Jonas Østergaard
6. Frederik Grube
Marcus Ryberg
16. Anders Holvad
9. Kasper Andersen
7. Magnus Kaastrup

Højdepunkter:

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Seneste kamp

1 - 1

Kolding vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP