Martin Mikkelsen gør comeback på Riisvangen.
Vores tidligere spiller og træner Martin Mikkelsen er ansat som ny U23-cheftræner i Aarhus Fremad. Martin kommer fra en stilling som cheftræner i Odder og har tidligere været både træner og spiller i Fremad.
Han kender klubben, har tidligere været med til at definere vores spillestil og er vant til at arbejde med unge spillere.Martin er klar til første træning på mandag sammen med assistenttræner Sebastian Reventlow-Mourier.
”Vi er glade for at have Martin tilbage i Fremad, hvor han skal være med til at udvikle talentmassen på vores U23-hold i tæt samarbejde med 1. divisions trænerteamet” siger direktør Jesper Blicher.


