Nederlag i første testkamp mod Riga FC

Fredag spillede vores førstehold mod Riga FC fra den bedste lettiske liga. Det endte i et nederlag, men der var mange gode sekvenser i anden halvleg.

Første testkamp under sydens sol i Tyrkiet blev spillet fredag eftermiddag, og det endte med et nederlag på 2-1 mod lettiske Riga FC.

Efter en meget lige første halvleg, hvor Riga i perioder lagde det tungeste pres, stod der 0-0 ved pausen.

Holdet fik snakket de første 45 minutter godt ned, og efter pausen stod der Aarhus Fremad på det meste i starten af anden halvleg. Kombinationerne flød bedre, og det førte til flere gode afslutinger, hvor blandt andre Jashar Beluli havde en stor mulighed.

Riga FC bragte sig dog foran 1-0 efter en times spil, efter et udspil fra målmand Kasper Kiielerich der blev opsnappet af letternes forreste angriber.

Blot fem minutter senere udlignede Segun til 1-1. Riga FC begik frispark på Anders Holvad udenfor feltet, og det efterfølgende spark tog Marcus De Claville sig af. Afslutningen blev først reddet af letternes målmand, men kort efter havnede bolden inde foran mål hos en helt fri Segun, der bankede os tilbage i kampen.

Herefter var der meget tænding i nærkampene og bølgerne gik indimellem højt, og Riga FC kom efter 73 minutters spil i front igen, og slutresultatet blev 2-1 til vores modstandere.

Aarhus Fremads startformation:
Kasper Kiilerich, Marcus Kirchheiner, Jonas Thorsen, Andreas Pisani, Segun, Martin Agnarsson, Frederik Grube, Magnus Kirchheiner, Jashar Beluli, Anders Holvad, Mathias Kubel

Riga FC sluttede i sidste sæson som nummer to i den bedste lettiske fodboldrække.

Der er kamp igen på søndag, når vi spiller mod FC Vakhsh.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Fremad Amager vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

0 - 2

AB vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP