Vores sponsor Northside har valgt at sponsorere gratis bus-tur frem og tilbage til pokalkampen mod FC Midtjylland på tirsdag d. 28. oktober! Det er selvfølgelig et tilbud, som gælder alle der har lyst eller mulighed for at tage med. Der er afgang fra Riisvangen stadion præcis kl. 15.30, derfor er det vigtigt at komme lidt før. Afgang fra MCH Arena efter kampen vil være 20.30, så man har en halv times tid til at nå ud i busserne igen.
Der kan købes billetter ved indgangen på MCH Arena. Priserne er: 50 kr. for voksne. 25 kr. for børn (0-15 år). Tilgengæld har vi fået det arrangeret sådan, at alle der enten har en Aarhus Fremad trøje eller et Aarhus Fremad halstørklæde på kan komme gratis ind på udebaneafsnittet!
Vi håber selvfølgelig, at mange af jer vil tage med til kampen og støtte op om drengene og hjælpe dem med at skabe endnu en pokalsensation!
Forza Fremad