Hvem: B.93
Hvor: Østerbro Stadion
Hvornår: Lørdag den 5. juni, 15:00
Placering: 2. pladsen (53 point i 25 kampe)
Vi skal på vores sidste opgave for nu, når vi i morgen tager til Østerbro Stadion for at slutte sæsonen af mod B.93. De har været gode i år og slutter foråret af på en fortjent 2. plads efter at have skrabet hele 53 point sammen – fire mindre end oprykkerne fra Jammerbugt med en runde igen. Som det ser ud lige nu, ligger vi selv på en 3. plads á point med Thisted, som ligesom os har 43 point. Vi har sikret os næste sæson i den ’nye’ 2. division, når det nye ligasystem efter sommer træder i kraft. Selvom vi har sikret os en sæson i den nye 2. division, er der dog stadig en pæn 3. plads samt revanche på spil, når vi skal spille mod B.93.
Vi har i den forbindelse fanget vores assistenttræner, spiller og livskender, Martin Mikkelsen, til en snak om vores sidste kamp, men også om vores 20/21-sæson. Martin Mikkelsen, også kendt som Malle, ser frem mod topopgøret mod B.93.
”Det bliver spændende at møde B93. De har spillet rigtig god fodbold og har været gode længe. Jeg husker stadig 2-1-nederlaget i efteråret på Riisvangen, hvor jeg synes, vi var bedre end dem. Så der er en revanche til gode. De ligger tilmed en tand over os i tabellen, så der er noget, vi skal over og have på plads. Vi skal vise, vi er bedre end dem, for det synes jeg helt oprigtigt, vi er. Det har været en fed sæson, som vi skal slutte ordentligt af. Det sidste indtryk er vigtigt. Der er ikke nogen revanche efter den her kamp, så er det slut, og derfor er det bare at give, hvad man har.”
B.93 har, som tabellen vidner om, været gode i år. Det er et hold, som fortjent tager 2. pladsen i år, og på flere punkter et hold, som minder om vores eget. Det er noget, som Malle lægger vægt på, når han skal beskrive, hvad B.93 kommer til at byde ind med, når vi skal til København i morgen.
”De har en tydelig stil og har valgt teknisk meget stærke spillere efter det. Letbenede, unge typer. Vildt spændende hold, må man sige. Meget velspillende, skaber mange chancer, scorer mål. Vi så mod AGF, at de kan drille selv nogle af de bedste i landet. Vi er to hold, som er vant til at have bolden mest, og det kan begge hold i sagens natur ikke have den her gang, så der bliver kamp om kontrollen. Det bliver meget interessant, hvem der har det stærkeste koncept, kan man sige. Får de bolden for meget, får vi det svært. Det er to stilarter, der langt henad vejen søger det samme. Så jeg håber, vi kan gå op, lægge tryk på, stoppe dem fra deres spil med bolden, dominere dem fysisk og spille vores spil. Jeg er sikker på, vi sagtens kan give dem kæmpestore problemer.”
Sidste opgør mod B.93 var i oktober, hvor vi måtte se os slået 2-1 på Riisvangen. Ifølge Malle er det dog ikke et resultat, der kommer til at gentage sig.
”Vi havde nogle store fejl, som kostede to mål, men ellers husker jeg, at de havde problemer med vores intensitet. Vi løb, sloges og spillede dem ned under græstæppet, men det er også historien om vores sæson. Der har været for få helstøbte indsatser, hvor resultatet har været spejlet i indsatsen. Vi har spillet meget stærkt. Det kan vi se på tallene bag præstationerne. Vi har været et af de bedste hold i begge 2. divisioner, men vi har ikke været skarpe nok og heller ikke scoret nok. Det, synes jeg, er den samme historie fra den kamp mod B.93 i efteråret. Vi var bedst, men vi tabte. Sådan er det i den her sport. Vi skal over og vise noget andet. Samme historie i Jammerbugt, hvor vi også synes, at vi langt henad vejen gjorde, hvad der skulle til for at vinde kampen. Så vi skal over og vise, at vi godt kan smadre et af topholdene. For det kan vi godt.”
Som Malle kommer ind på, har vores sæson resultatmæssigt naturligvis budt på op- og nedture. Fra et efterår med et mindre pokaleventyr, der bød på storsejr over Vendsyssel og en flot spillet kamp mod Randers til en opstart, hvor spillet sad der, men resultaterne ikke fulgte med. Derfor er der også ét ord, der står klart tilbage, når Malle skal kigge tilbage på sæsonen.
”Den har været lærerig, men også frustrerende – vi har fået testet vores tro og tålmodighed. Der var et tidspunkt i starten af foråret, hvor vi overhovedet ikke fik resultaterne, men hvor vi måtte se hinanden i øjnene og konstatere, at der ikke er nogen anden måde at gøre det på, fordi det er, hvad vi tror på, er det rigtige. Så vendte vi det og fik en masse sejre, så det var i sig selv en stor sejr for hele vores gruppe. Det, vi tror på skal give os resultaterne, holdte faktisk. Det var svært, at alle råbte os op til de helt store favoritter og så kom resultaterne bare ikke af sig selv. Vi snublede mange gange, og det havde spillerne som gruppe svært ved, fordi de havde sat næsen op efter mere. At resultaterne ikke matchede med selvforståelsen, var en udfordring i forhold til at fastholde os selv i troen om, at det vi gjorde, var det rigtige, og at det nok skulle komme. Den måde, holdet sluttede på sidste sæson, er næsten blevet en forbandelse, fordi spillerne havde alt for store forventninger. Der røg et halvt hold – nogen til Kolding, andre tilbage fra leje, vores topscorer, Nissen, har været meget skadet. Det med at komme udover det, starte forfra, bygge noget nyt op. Det er vildt, hvor langt vi har rykket os. Det er spillernes fortjeneste langt henad vejen, Mortens hårde arbejde, individuelt og kollektivt er der virkelig sket meget. Det er med stolthed, man runder sæsonen af. Vi har virkelig flyttet os, og det er meget få kampe, hvor vi ikke har været det bedste hold ud fra, hvad vi selv måler os på. Vi er på rette vej.”
Det er ikke kun holdet, der har haft en sæson, der har stået i udviklingens tegn – det har Malle også selv. Da Malle kom til i sommer, pådrog han sig en rolle som spillende assistenttræner. En ny rolle for vores rutineret midtbanespiller, og selvfølgelig en rolle Malle skulle vende sig til. En sæson senere er det klart for Malle, at han er kommet langt, men også at det har været en benhård rejse.
”Det har været vildt. Jeg har lært, at jeg ikke vidste noget som helst. For et halvandet år siden, da Morten ringede, startede jeg også på TV2 i et nyt job. Så de sidste 12-18 måneder, føler jeg virkelig, at jeg har været mere ude af min comfort zone, end jeg har været i de første 33-34 år af mit liv.
Det har været sindssygt. Bare min første uge. På anden dag bliver jeg skadet, og så var jeg pludselig kun træner, og så stod jeg lige pludselig med mit eget possession-hold en uge efter, jeg havde spillet sidste kamp i FC Fredericia, uden at jeg kendte nogle af spillerne. Sindssygt angstprovokerende. Spurgte du mig for et halvt år siden, havde jeg nok sagt, at jeg aldrig skal være træner. Det er slet ikke mig at stå der og være leder – det er ikke for alle. Men jeg er ved at vokse mere og mere ind i det. Det har hjulpet rigtig meget, paradoksalt nok, at jeg har været skadet. Så har jeg kunne lægge ’spillerrollen’ væk, så jeg har kunnet koncentrere mig om det her med at være træner og øve mig på det.
I starten var det noget bøvl med den her dobbeltrolle. Jeg er landet lidt i det hele nu, så det hele er nemmere. Men det hjalp lidt, at jeg var skadet undervejs. Der er mange spillere, der har udviklet sig, men jeg tror ikke, det har været mere lærerigt, end det har været for mig på en relativ skala.
Jeg føler, jeg er kommet ud af boblen og over på den anden side. Jeg føler mig ikke som fodboldspiller mere. Det har været sindssygt, men også svært og mærkeligt. Jeg er nærmest blevet nyfødt. Nu er jeg pludselig fodboldtræner, assisterende leder, arbejder ved TV2. Det har været svært og er svært at genopfinde sig selv. Det tror jeg, mange fodboldspillere, der er stoppet, kan genkende. Jeg er stadig nysgerrig på, hvad det kan betyde for mit fodboldsspil, så lige nu hælder jeg til at tage et år mere og se, om jeg ikke kan få kroppen i gang.
Det har været vigtigt for mig i forhold til min menneskelige udvikling. Det har givet mig et formål, en mening. Det er virkelig vigtigt. Jeg følte mig egentlig ikke som fodboldspiller, da jeg var i Fredericia i min sidste sæson. Det var utroligt mærkeligt. Der holdt jeg nærmest fast i det at være fodboldsspiller. Jeg tiggede mig nærmest til en kontrakt, fordi jeg ikke kendte andet. Men jeg havde heller ikke lyst til det mere, så det var et forfærdeligt, svært år. Så det heroppe er noget helt andet. Jeg føler mig virkelig hjemme på kontoret heroppe. Det er en kæmpe gave. Hvis jeg tænker på, hvor jeg var for et år siden og nu, så har jeg nærmest lige lært at gå. Jeg er ved genopfinde mig selv. Det er svært og hårdt, men nødvendigt. Man kan ikke spille for evigt. Jeg har fundet et godt sted at tage mine første skridt. Det kunne ikke være bedre. ”
Efter en lang sæson er det tiltrængt sommerferie, holdet går i møde. På den anden side af sommerferien venter dog nye, spændende udfordringer, og Malle er overbevist om, at der er én ting, vores kommende modstandere kan vide sig sikre på.
”De får det svært, de andre. Det kan jeg godt garantere. Kasper Hjulmand udtalte den anden dag, at han ikke tror på målsætninger. Det gør jeg sgu heller ikke. Målsætninger giver jeg ikke en skid for. Det er kun noget, man siger for at please sponsorere osv. I det er der så mange ting, man ikke selv kan kontrollere. Det er useriøst, unuanceret, og man er uvidende, hvis man kører for konkrete målsætninger, synes jeg virkelig. Vi vil hele tiden gerne flytte os. Det er, hvad der skal drive os. Det er vores kultur gennemsyret af, at vi aldrig bliver mætte, fordi det ligger også implicit i en målsætning. Hvis man siger, man gerne vil i top-6 og så ender nummer 6, er man så tilfreds? Man skal aldrig være tilfreds. Det skal være det, som driver én. Det er en almen gyldig målsætning. Så slutter det aldrig, og den tanke kan jeg godt lide. Så vi håber at flytte os, skabe en endnu stærkere træningskultur og optimere tingene, hvor vi kan. Flytte klubben og holdet, og så skal vores resultater blive bedre, og det bliver de også. Alt, hvad vi gør, er, hvad der giver den bedste forudsætning for resultaterne, det skal man ikke være i tvivl om.”
#forzafremad
