Optakt: Søllerød-Vedbæk – Aarhus Fremad

Ovenpå den missede oprykning i sidste weekend har Aarhus Fremad stadig to kampe tilbage af sæsonen 2012-2013. Den næstsidste kamp er i dag på udebane mod Søllerød-Vedbæk.

Hvor Aarhus Fremad har sikret sig andenpladsen i ligaen, har Søllerød-Vedbæk stadig muligheden for at bevæge sig højere op i ligaen end deres nuværende 11. plads, hvis de kan få nogle point med hjem fra deres sidste kampe.

Kamphistorikken for de to hold er ikke særlig lang, da de kun har mødt hinanden en enkelt gang i efteråret, hvor det blev til en 2-0 sejr på Riisvangen til Fremad.

Hvor Fremad ikke har særlig meget på spil i tabellen, så er der en enkelt spiller på holdet, som stadig kan nå nogle resultater. Peter Rask er i øjeblikket topscorer med 20 mål, og bagved ham ligger der spillere på med både 17 og 18 mål, som derved stadig har mulighed for at fratage ham topscorertitlen i 2. division Vest. Hos Søllerød-Vedbæk er Mads Thomsen bedste bud på en topscorer, som dog skal score seks mål mere end Rask i dagens kamp for at nå op på siden af ham.

Vi håber på en god kamp, og vi vil selvfølgelig opdatere med mål og andet på vores Facebook og Twitter.

Forza Fremad!

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Seneste kamp

0 - 0

Frem vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP