Topkamp venter: Der er meget at spille for

Elias Egerton og cheftræner, Morten D. Kjærgaard, ser begge frem til en vigtig og svær dyst med Middelfart, der gæster Vangen i morgen, lørdag.

Det spidser til i toppen af 2. division.

Fremad fører rækken an, mens Middelfart er lige i hælene på andenpladsen, der også sikrer oprykning. Netop Middelfart gæster Vangen i morgen, lørdag d. 31. maj, i en duel om vigtige point til topstriden.

– Det bliver rigtig fedt. Det er jo to hold, der kæmper for at rykke op og har meget at spille for. Der kan godt komme en masse nerve i kampen, som der var dernede sidst. Så vi forventer en topkamp i den danske 2. division, der er værdig, som en rigtig oprykningskamp, fortæller cheftræneren.

Senest blev det 0-0, da de to hold krydsede klinger i Middelfart.

– Det er et svært hold at møde. De er fysisk rigtig gode. Der var muligheder sidst, så hvis vi får gjort, som vi ved, vi kan, og som vi har vist i foråret, så skal det nok gå fint, fortæller Elias Egerton, der har været på måltavlen i fem forskellige kampe i oprykningsspillet hidtil.

Kampen mod Middelfart er blandt de tre sidste kampe i sæsonen, og en sejr vil rykke Fremad tættere på drømmen om oprykning.

Kampen fløjtes i gang klokken 14.00. Køb billet til topopgøret her.

Se hele indslaget med cheftræneren og Egerton herunder:

Flere nyheder

Næste kamp

16:00

AC Horsens vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

1 - 1

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP