nyheder:

Ovenpå sejren mod AaB har der været store smil i den foreløbige træningsuge, hvor særligt spillende assistenttræner Anders Holvad havde god grund til at være tilfreds.

Han husker tilbage på det vigtige sejrsmål i Aalborg, og så ser han frem mod et spændende Horsens-opgør på lørdag, som kan være svært helt at forholde sig til efter ændringer i Horsens’ trænerstab.

Samtidig fortæller Holvad om ambitionen for sæsonen.

Se interviewet herunder:

https://youtu.be/Z18eq2VA5tU

Aarhus Fremad har fået en fremragende start på forårssæsonen.

I forårspremieren blev Middelfart Boldklub besejret, og fredag aften blev præstationen fulgt op med endnu en virkelig imponerende indsats – denne gang mod AaB på Aalborg Portland Park.

Aarhus Fremad kom, så og sejrede fuldt fortjent med 0-1, og sejrsmålet faldt først til allersidst, hvor Anders Holvad som så mange gange før viste sig som supersub.

Aarhus Fremad var dog allerede i første halvleg tæt på at tage føringen – og tilmed ad flere omgange.

Artiklen fortsætter under billedet

Kampens måske største chance fandt sted efter blot 12 minutter, hvor Kasper Andersen trykkede af, men Fremad-topscorerens afslutning blev pillet af Vincent Müller i AaB-målet.

Bolden endte hos Elias Egerton, der skulle reagere lynhurtig og fik en fod på, hvorefter bolden blev reddet inde på stregen.

Efter 25 minutter blev Aarhus Fremad igen farlige. Kasper Andersen leverede et af sine efterhånden signatur lange-indkast, og bolden endte hos Luka Callø, der på akrobatisk vis forsøgte sig med et saksespark, men forsøget gik over mål.

Efter en underholdende første halvleg, hvor Aarhus Fremad i store træk dominerede og havde 65 % boldbesiddelse, viste måltavlen 0-0.

Holvaaaaaaaaaad!!!

Sådan varede det også i store dele af anden halvleg, hvor AaB dog kom noget mere på kuglen, men det var fortsat Fremad, der var farligst.

Det lignede, at fredagens kamp ville blive en pointdeler, men efter 73 minutter bragte Morten Dahm Kjærgaard Anders Holvad i spil, og andens halvleg første tillægsminut viste det sig at blive en taktisk genialitet.

Det hele startede med et Aarhus Fremad-hjørnespark, som Magnus Kirchheiner tog sig af. Hjørnesparket blev clearet af AaB, men ikke langt nok for bolden endte uden Kirchheiner, der prøvede lykken fra afstand.

AaB’s sidste skanse blev tvunget til at parere bolden, hvorefter Anders Holvad på returen sprang højest og pandede bolden ind til 0-1, hvilket udløste en vild jubel blandt Fremads spillere med Holvad i fokus med en kolbøtte-jubelscene.

Scoringen udløste også en vild jubel blandt de mange medrejsende aarhusianske fans, der skabte en fænomenal kulisse på Aalborg Portland Park.

Næste opgave for Aarhus Fremad er på lørdag mod AC Horsens.

Higlights fra kampen kommer ASAP

Fremad drager fredag på den første udebanetur i foråret, når AaB venter på Aalborg Portland Park.

Da nordjyderne gæstede et solbeskinnet og propfyldt Riisvangen i august, da endte det 5-1 til Fremad, og blandt målscorerne var Magnus Kaastrup. Han ser frem mod et spændende opgør mod AaB, hvor der også bliver en masse Fremad-fans på tribunerne. Hør fra Kaastrup i videoen nederst.

I forbindelse med kampen bakker Fremad op om fodboldtrøjefredag, hvor vi opfordrer alle fans til at tage en fodboldtrøje med til Aalborg.

Fremad samler også ind til børnecancerfonden. Vi har startet en indsamling, som du kan finde ved at trykke på dette link.

Billetter til udebaneafsnittet på Aalborg Portland Part købes via AaBs billetportal – der kan ikke købes billetter i døren, så gør det hjemmefra. Følg dette link for at købe billet.

Interview med Kaastrup før AaB:

https://youtu.be/XZAVWoLOafM

Vi trækker i trøjen – gør du?

På fredag, når vi møder AaB, er det også fodboldtrøjefredag, hvor der samles ind til børnecancerfonden.

Fremad vil gerne opfordre alle, der kommer med til Aalborg på fredag, til at støtte op om sagen og tage en vilkårlig fodboldtrøje på eller med til kampen. Om det så er en Fremad-trøje, landsholdstrøje eller en anden klub (ikke AaB!). Selvfølgelig også jer, der ikke skal med til Aalborg ☀️

Vi vil gerne vise vores opbakning til initiativet ved at lave en tifo, hvor de forskellige trøjer holdes op og vises, når spillerne går på banen til kampen kl. 19:00 på fredag.

Fremad samler også ind til børnecancerfonden. Vi har startet en indsamling, som du kan finde ved at trykke på dette link.

Billetter til udebaneafsnittet på Aalborg Portland Part købes via AaBs billetportal – der kan ikke købes billetter i døren, så gør det hjemmefra. Følg dette link for at købe billet.

På Riisvangen har vi taget forskud på fodboldtrøjefredag. Se i videoen herunder, hvad spillerne har valgt at tage på:

Så fik vi skudt 2026 i gang – og det kunne ikke være gjort meget bedre.

En gyser af en åbningskamp mod vores oprykkerkolleger fra Middelfart ventede i forårets første kamp i 1. Division, men der var ingen grund til at være nervøs.

For med en 4-1-sejr fik Fremad den bedst tænkelige start på et spændende forår, hvor der blev kamp om at stjæle opmærksomheden. Men en fremragende holdpræstation, det kan der ikke være tvivl om.

Kirch og Kasper på tavlen

Magnus Kirchheiner var første navn til at lyde over vores midlertidige hjemmebane i Vejlby. En bolderobring på midten af banen af Frederik Grube gav Kirchheiner mulighed for at sprinte mod mål og lægge an til det, der efterhånden er blevet et signaturtræk fra Fremads nummer 27: Bolden lagt an til højre ben og et præcist langskud, der passerede Middelfart-keeperen til 1-0 efter blot 11 minutter.

I anden halvleg blev Kirchheiners flotte føringsmål fulgt op af et navn, vi har savnet at råbe op, nemlig vores topscorer Kasper Andersen. Fremad-angriberen modtog en stikning fra Magnus Kaastrup og så svigtede målnæsen ikke efter en spurt.

Fremragende Fremad-debut til Riisgaard

Kort forinden fik Fremads nye offensive es sin debut. Lucas Riisgaard nåede akkurat at komme på banen til at juble med Kasper Andersen, men godt 10 minutter senere ville han selv bidrage til målfesten. Efter en fejl tæt ved mål i Middelfart-forsvaret stod Riisgaard det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og han kunne frit sparke sit debutmål i kassen.

Senere fik Middelfart reduceret på et mål af Malthe Boesen, men det stoppede ikke Riisgaards super-debut. Et fremragende samspil med Martin Agnarsson og Anders Holvad sikrede Lucas Riisgaard sit andet mål i kampen til stor jubel for de fremmødte Fremad-tilhængere. Sikke en debut!

Det ender derfor 4-1 til Aarhus Fremad. Et vigtigt resultat i en tæt 1. Division. Fremad rykker op på tabellens ottendeplads med 23 point efter 19 kampe. Der er fire point ned under stregen til HB Køge, mens der også er fire point op til AaB i top seks.

Netop AaB er vores næste modstander. På fredag går turen til Nordens Paris, hvor vi også sender to udsolgte Fremad-busser afsted.

Forårspremieren venter forude.

Lørdag spiller Aarhus Fremad deres første 1. divisionskamp i 2026, når Middelfart Boldklub gæster Vejlby Stadion.

Morten Dahm Kjærgaards tropper er tilbage på grønsværen, og assistenttræner Mathias Damgaard er spændt på at komme i gang igen.

I interviewet fortæller Damgaard også om holdets vinteropstart, der har budt på adskillige træningskampe, både på træningslejr i Tyrkiet samt herhjemme i Danmark.

Se det fulde interview her:

Snart er ventetiden ovre.

I weekenden er Aarhus Fremad tilbage i 1. division, når Middelfart Boldklub gæster Vejlby Stadion.

Vinterpausen er slut, og Aarhus Fremad er klar til at komme i gang igen, fortæller anfører Marcus Kirchheiner, der ser frem til forårspremieren mod fynboerne fra Middelfart.

– Det bliver en kamp mellem to hold, der kender hinanden rigtig godt. Vi har mødt hinanden mange gange. Vi ved godt, hvad Middelfart kommer med, siger Fremad-kaptajnen.

I interviewet fortæller Kirchheiner også, at holdet i opstarten har haft fokus på at integrere nogle af de nye spillere, der er kommet til Riisvangen, mens han også fremhæver én holdkammerat i truppen, der i efteråret var skadesplaget, men nu nærmest føles som en helt ny spiller på holdet.

Se det fulde interview her:

Fra Sporting Lagos i Nigeria til Aarhus Fremad i Danmark.

Yusuf Abdullahi er ankommet til et snefyldt Riisvangen – noget uvante omgivelser for den 19-årige nigerianer.

Sammen med klubbens anden nigerianske spiller, Segun, fortæller de to Fremad-spillere om at komme til Danmark, og så fortæller Yusuf om at få sin drømt opfyldt i Aarhus Fremad.

Se interviewet her:

Fremads førsteholdstrup har fået to nye spillere.

Det er de to unge spillere, Jonas Østergård og Marcus Ryberg, der fremover skal træne med 1.Divisions-holdet. De har begge været en del af opstarten i Fremad og har også været med på træningslejr i Tyrkiet.

Jonas Østergård får trøjenummer 22, mens Marcus Ryberg får nummer 12.

De har endda spillet sammen før.

Lær de to Fremad-spillere at kende i interviewet her:

Aarhus Fremad byder velkommen til den 18-årige keeper Viktor De Paoli, der kommer til fra AGF.

De Paoli har skrevet under på en lejeaftale frem til sommer, og tirsdag havde han første dag sammen med resten af Fremad-truppen.

– Jeg glæder mig til at komme ind på holdet og lære de andre at kende, og lige nu glæder jeg mig bare til hver eneste træning, siger Viktor De Pauli.

Viktor De Paoli tilslutter sig derfor målmandsteamet i Fremad med Aleks Veilgaard i spidsen, der har et ganske godt kendskab til den nye keeper.

– Vi fik muligheden for at leje Viktor her i foråret, fordi AGF havde en målmandskabale, der ikke kunne gå op, og qua jeg kender Viktor fra min egen tid i AGF, så så jeg det som en interessant mulighed for os og for Viktor, siger Aleks Veilgaard.

Hør mere i interviewet herunder:

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Seneste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP