nyheder:

Søndag eftermiddag var der fodbold på Riisvangen.

Hobro IK gæstede det nordlige Aarhus, og trods en fornuftig præstation af Morten Dahm Kjærgaards tropper, endte opgøret med et nederlag på 0-1.

Aarhus Fremad skabte en masse chancer, men den forløsende scoring udeblev.

Lovende Fremad-spil

Kampens enlige mål faldt i første halvleg, hvor Martin Huldahl efter 20 minutters spil steg til vejrs efter en dødbold og stangede gæsterne i front.

I pausen var Hobro snævert i front, men Fremad stod efter første halvleg med knap 70 procent boldbesiddelse og havde skabt adskillige chancer.

Største chance stod Lucas Riisgaard for. Kantspilleren blev sendt i dybden og trykkede af, men skuddet blev blokeret af Hobros keeper og kastede et hjørnespark af sig.

I anden halvleg fortsatte det store pres fra de sort- og gulklædte krigere, men målet kom aldrig.

Næste kamp for Aarhus Fremad er fredag i den kommende uge på udebane mod Middelfart.

Highlights:

I starten af marts var Aarhus Fremads besøg på Aalborg Portland Park et yderst positivt et af slagsen.

Morten Dahm Kjærgaards tropper kom fra Norden Paris med en 0-1-sejr mod AaB efter en vild afslutning, hvor Anders Holvad blev matchvinder.

Lørdag aften var Fremad tilbage på Aalborg Portland Park, men denne gang måtte de gul- og sortstribede krigere vende hjem til Aarhus ovenpå et ærgerligt 3-1-nederlag.

AaB tog de tre point til den tætte 1. division, men Aarhus Fremad sad i store dele af kampen på det meste af spillet og dominerede desuden i statistikkerne.

I sidste måned skulle tilskuerne vente længe på at se nettet blafre, men lørdag skulle der blot gå otte minutter, før Nicklas Helenius på straffe bragte hjemmeholdet foran.

Aarhus Fremad fik tidligt ryggen mod muren, men bare fire minutter skulle der gå, før der blev udlignet. Magnus Kaastrup viste akkurat ligesom senest mod B.93, at han er en god afslutter. Den driblestærke kantspiller trykkede af uden for feltet og lavede endnu et flot langskudsmål.

Fremad fortsatte med at komme frem til chancer, men hen mod første halvlegs afslutning var værterne kyniske og scorede to gange.

Aarhus Fremad gik til pause nede med 3-1, men holdet var ingenlunde slået ud af kurs. I anden halvleg fortsatte det aarhusianske chancehav, og 20 minutter før tid fik Fremad tilkendt et straffespark, som Kasper Andersen tog sig af.

Men topscoreren blev læst af en velspillende Bertil Grønkjær i AaB-målet, der også reddede den efterfølgende ripost.

Aarhus Fremad blev ved med at jagte comebacket, men målene udeblev. Kampen endte 3-1 til AaB.

Nu venter en uge, hvor Aarhus Fremad skal i aktion to gange – begge gange på hjemmebane. Onsdag kommer Middelfart på besøg, mens Hobro søndag slår vej forbi Riisvangen.

Lørdag kunne Fremad endelig vende tilbage på egen hjemmebane, hvor solen selvfølgelig skinnede ned over de 1.838 tilskuere.

I årets første kamp tilbage på Riisvangen blev det til en forløsende Fremad-sejr på 3-1.

Efter en mindre måltørke over flere kampe kunne vi endelig notere os for ikke bare et, men tre mål, der alle blev scoret i anden halvleg.

Første halvleg endte målløs efter 45 ligeværdige minutter, men i pausen fik Fremad talt tingene igennem og justeret til en succesfuld anden halvleg.

Riisgaard på Riisvangen

For første gang skulle Fremads vintertransfer Lucas Riisgaard i aktion på Riisvangen, og her var det netop Riisgaard, der kunne notere sig som den første målscorer.

Det skete på et mål, hvor han på kanten løb mod målfeltet og tog et træk ind i banen, hvorefter Riisgaard formåede at afslutte samtidig med en tackling. Foran mål var Anders Holvad centimeter fra at få en fod på, men bolden gik alligevel i kassen med Riisgaard som målscorer til 1-0.

Målfarlige indskiftninger

Trænerteamet havde til dagens kamp justeret blandt de startende Fremad-spillere, således at Magnus Kaastrup og Fremad-topscorer Kasper Andersen først kom på banen efter en times spil.

Knap var de to offensive profiler skiftet ind, før en lang bold fra anfører Marcus Kirchheiner igangsatte en omstilling, der blev løbet op af Kasper Andersen. Han lagde en flad bold ind i målfeltet til Elias Egerton, men en B.93-spiller fik pareret bolden. Den endte dog for fødderne af Kaastrup, der lagde bolden til rette og klaskede den op i målhjørnet til 2-0.

Med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid fik B.93 reduceret til 2-1, men heldigvis havde Kasper Andersen også et mål i støvlerne i dag. Efter forarbejde af Simon Bækgård på midtbanen kunne Andersen styre mod mål og afslutte fra kanten af feltet til en 3-1-scoring.

Med sejren tager Fremad et vigtigt skridt op gennem tabellen, og lægger dermed afstand til HB Køge og Middelfart under nedrykningsstregen.

Næste opgave venter mod nedrykningsspillets førerhold fra AaB. Fremad Folket arrangerer bustur til Aalborg, hvor vi spiller lørdag den 18. april kl. 18:30. Tilmelding sker her ved at klikke HER.

Se højdepunkter fra 3-1-sejren over B.93 herunder:

Lørdag eftermiddag var Ceres Park Vejlby Aarhus Fremads hjemmebane for tredje gang i sæsonen.

AC Horsens slog vej forbi, og der var lagt i kakkelovnen til en spændende duel mellem to mandskaber, der begge matematisk er med i kampen om top seks i 1. division.

Lørdagens brag endte dog uden vinder, 0-0.

Udfaldet af opgøret blev således akkurat ligesom det omvendte opgør i Horsens, der var sæsonens første kamp, hvor der ej heller faldt nogle mål.

De store chancer udeblev

Kampen udfoldede sig som en meget fastlåst og taktik affære, hvor de store chancer udeblev.

I første halvleg dominerede Aarhus Fremad på boldbesiddelse, men det blev aldrig for alvor farligt trods seks afslutninger – dog var ingen af dem inden for målrammen. AC Horsens skabte til gengæld minimalt i første halvleg.

Foto: Foto Trine

Fra anden halvlegs start kom Frederik Grube ind til sin kamp nummer 100 i Aarhus Fremad-trøjen, og midtbaneprofilens jubilæumskamp endte som bekendt med ét point.

I anden halvleg fortsatte Fremad med at lægge pres på gæsterne, og tidligt i anden halvleg blev Morten Dahm Kjærgaards tropper farlige ad flere omgange, men mål kom der ingen af.

Se highlights fra kampen her:

Aarhus Fremad har fået en fremragende start på forårssæsonen.

I forårspremieren blev Middelfart Boldklub besejret, og fredag aften blev præstationen fulgt op med endnu en virkelig imponerende indsats – denne gang mod AaB på Aalborg Portland Park.

Aarhus Fremad kom, så og sejrede fuldt fortjent med 0-1, og sejrsmålet faldt først til allersidst, hvor Anders Holvad som så mange gange før viste sig som supersub.

Aarhus Fremad var dog allerede i første halvleg tæt på at tage føringen – og tilmed ad flere omgange.

Artiklen fortsætter under billedet

Kampens måske største chance fandt sted efter blot 12 minutter, hvor Kasper Andersen trykkede af, men Fremad-topscorerens afslutning blev pillet af Vincent Müller i AaB-målet.

Bolden endte hos Elias Egerton, der skulle reagere lynhurtig og fik en fod på, hvorefter bolden blev reddet inde på stregen.

Efter 25 minutter blev Aarhus Fremad igen farlige. Kasper Andersen leverede et af sine efterhånden signatur lange-indkast, og bolden endte hos Luka Callø, der på akrobatisk vis forsøgte sig med et saksespark, men forsøget gik over mål.

Efter en underholdende første halvleg, hvor Aarhus Fremad i store træk dominerede og havde 65 % boldbesiddelse, viste måltavlen 0-0.

Holvaaaaaaaaaad!!!

Sådan varede det også i store dele af anden halvleg, hvor AaB dog kom noget mere på kuglen, men det var fortsat Fremad, der var farligst.

Det lignede, at fredagens kamp ville blive en pointdeler, men efter 73 minutter bragte Morten Dahm Kjærgaard Anders Holvad i spil, og andens halvleg første tillægsminut viste det sig at blive en taktisk genialitet.

Det hele startede med et Aarhus Fremad-hjørnespark, som Magnus Kirchheiner tog sig af. Hjørnesparket blev clearet af AaB, men ikke langt nok for bolden endte uden Kirchheiner, der prøvede lykken fra afstand.

AaB’s sidste skanse blev tvunget til at parere bolden, hvorefter Anders Holvad på returen sprang højest og pandede bolden ind til 0-1, hvilket udløste en vild jubel blandt Fremads spillere med Holvad i fokus med en kolbøtte-jubelscene.

Scoringen udløste også en vild jubel blandt de mange medrejsende aarhusianske fans, der skabte en fænomenal kulisse på Aalborg Portland Park.

Næste opgave for Aarhus Fremad er på lørdag mod AC Horsens.

Higlights fra kampen kommer ASAP

Så fik vi skudt 2026 i gang – og det kunne ikke være gjort meget bedre.

En gyser af en åbningskamp mod vores oprykkerkolleger fra Middelfart ventede i forårets første kamp i 1. Division, men der var ingen grund til at være nervøs.

For med en 4-1-sejr fik Fremad den bedst tænkelige start på et spændende forår, hvor der blev kamp om at stjæle opmærksomheden. Men en fremragende holdpræstation, det kan der ikke være tvivl om.

Kirch og Kasper på tavlen

Magnus Kirchheiner var første navn til at lyde over vores midlertidige hjemmebane i Vejlby. En bolderobring på midten af banen af Frederik Grube gav Kirchheiner mulighed for at sprinte mod mål og lægge an til det, der efterhånden er blevet et signaturtræk fra Fremads nummer 27: Bolden lagt an til højre ben og et præcist langskud, der passerede Middelfart-keeperen til 1-0 efter blot 11 minutter.

I anden halvleg blev Kirchheiners flotte føringsmål fulgt op af et navn, vi har savnet at råbe op, nemlig vores topscorer Kasper Andersen. Fremad-angriberen modtog en stikning fra Magnus Kaastrup og så svigtede målnæsen ikke efter en spurt.

Fremragende Fremad-debut til Riisgaard

Kort forinden fik Fremads nye offensive es sin debut. Lucas Riisgaard nåede akkurat at komme på banen til at juble med Kasper Andersen, men godt 10 minutter senere ville han selv bidrage til målfesten. Efter en fejl tæt ved mål i Middelfart-forsvaret stod Riisgaard det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og han kunne frit sparke sit debutmål i kassen.

Senere fik Middelfart reduceret på et mål af Malthe Boesen, men det stoppede ikke Riisgaards super-debut. Et fremragende samspil med Martin Agnarsson og Anders Holvad sikrede Lucas Riisgaard sit andet mål i kampen til stor jubel for de fremmødte Fremad-tilhængere. Sikke en debut!

Det ender derfor 4-1 til Aarhus Fremad. Et vigtigt resultat i en tæt 1. Division. Fremad rykker op på tabellens ottendeplads med 23 point efter 19 kampe. Der er fire point ned under stregen til HB Køge, mens der også er fire point op til AaB i top seks.

Netop AaB er vores næste modstander. På fredag går turen til Nordens Paris, hvor vi også sender to udsolgte Fremad-busser afsted.

Fremad var for første gang i år i kamp, og det foregik på kunstgræsset ved Monjasa Park mod Superliga-mandskabet fra FC Fredericia.

Til opgøret valgte Morten Dahm Kjærgaard og trænerstaben at stille med to forskellige hold i første og anden halvleg.

Det samme var tilfældet hos dagens modstander, og det blev også to vidt forskellige halvlege.

I de første 45 minutter sad hjemmeholdet på bolden meget af tiden, og det lykkedes også for Fredericias Felix Winther at passere Kasper Kiilerich i Fremad-målet.

Syv vilde målminutter

Men efter pausen og med 22 nye spillere på banen, da kom netmaskerne virkeligt til at blafre. Der blev nemlig scoret syv mål, og fem af dem blev scoret på kun syv minutter.

Det var en driblende Magnus Kaastrup, der efter 63. minutter Fremads målkonto for 2026. Det skete med et spark fra en spids vinkel nær det lille målfelt. Udligningen stod ikke længe, før Fredericia efter et hjørnespark bragte sig foran med 2-1.

Så stemplede en af kampens helt store lyspunkter, nemlig U23-spiller Jonas Østergaard, ind med et flot mål fra kanten af feltet, der flot buede i kassen til endnu en udligning.

Kort efter var Østergaard igen på spil, da han tilkæmpede Fremad et straffespark. Det blev køligt eksekveret af Kasper Andersen. Fremad-topscoreren havde også en fod med i 4-2-føringsmålet, da han med et afrettet skud ramte over overliggeren. Frederik Grube stod tæt ved mål og hjalp bolden helt i mål.

Desværre formåede Fredericia at score yderligere to mål, således at kampen samlet endte 4-4.

Herunder findes kampfakta og highlights fra testkampen mod FC Fredericia. Mandag rejser Fremad på træningslejr, hvor der venter to testkampe.

Kampfakta:
“17 Felix Winther, FC Fredericia (1-0)
“63 Magnus Kaastrup, Aarhus Fremad (1-1)
“66 Daniel Haarbo, FC Fredericia (2-1)
“67 Jonas Østergaard, Aarhus fremad (2-2)
“69 Kasper Andersen, Aarhus Fremad (2-3, straffespark)
“70 Frederik Grube, Aarhus Fremad (2-4)
“79 Daniel Haarbo, FC Fredericia (3-4)
“88 Eskild Dall, FC Fredericia (4-4)

Startopstillinger
1. halvleg
1. Kasper Kiilerich
8. Simon Bækgård
19. Baptiste Rolland
4. Andreas Pisani
20. Olafur Hjaltason
3. Martin Agnarsson
27. Magnus Kirchheiner
21. Marcus de Claville
47. Lucas Riisgaard
17. Mathias Kubel
20. Elias Egerton

2. halvleg
30. Viktor Højbjerg
15. Carl Nygaard
10. Marcus Kirchheiner
33. Luka Callø
24. Jonas Thorsen
Jonas Østergaard
6. Frederik Grube
Marcus Ryberg
16. Anders Holvad
9. Kasper Andersen
7. Magnus Kaastrup

Højdepunkter:

Der var i den grad chancer til mere end et enkelt mål til Fremad, men netop det lykkedes først helt til sidst i mødet med Kolding IF på Autocentralen Park.

Her endte det nemlig 1-1 i årets sidste kamp i 1. Division. Dermed sætter Aarhus Fremad punktum for efteråret med et enkelt point og overvintrer som tabellens nummer ni.

Fremads enlige mål blev, til trods for et hav af chancer og et straffespark, først scoret et minut før afslutningen på den ordinære spilletid. Martin Agnarsson blev målscorer på riposten af redning fra Koldings keeper.

FØRINGSMÅL OG STRAFFESPARK

Allerede efter to minutter viste Kolding klør med et skud uden for feltet, der sendte Kasper Kiilerich på arbejde ude ved stolpen.

Efter et kvarter var det dog Fremad, der var tæt på. Koldings målmand gik langt ud af feltet for at heade en bold væk, som Kasper Andersen fik et næsten perfekt traf på. Men bolden hoppede og ramte overliggeren i stedet.

I stedet blev det Kolding, der først kom på måltavlen. Det skete i det 18. minut, da en Kolding spiller modtog et langt indlæg midt i feltet og skød Kolding på 1-0.

Midt i første halvleg blev Kasper Andersen fældet i Kolding-feltet, og det kastede et straffespark af sig. Desværre for Fremad røg Mathias Kubels straffesparksforsøg dog på overliggeren.

ENDELIG SCORING

Efter pausen lagde Fremad tryk mod Kolding-buret fra start. I det 51. minut havde Kasper Andersen et forsøg tæt inde ved mål.

Senere kom Kasper Kiilerich dog igen på arbejde, da en helt fri Kolding-spiller headede lige foran mål. Men Fremad-keeperen var vågen og parerede bolden ud i feltet, hvorefter den kunne cleares.

Heller ikke efter en tredobbelt chance fik Fremad scoret. Først afsluttede Magnus Kaastrup, men Koldings keeper var vågen. Riposten landede for fødderne af anfører Marcus Kirchheiner, der ramte stolpen, og den bold fik Kolding-forsvaret akkurat sendt væk, inden Kasper Andersen kunne nå den.

Med 10 minutter tilbage havde Magnus Kirchheiner også et hæderligt forsøg fra distancen, som endnu engang blev nappet af Kolding-målmanden. Men heldigvis endte Fremad alligevel med point på Martin Agnarssons mål i det 89. minut.

I tillægstiden var Kolding tæt på ad flere omgange, men Kiilerich viste igen styrken i buret. Dermed endte det 1-1 mod Kolding IF, der dermed må gå på vinterpause uden for top seks.

Se højdepunkter fra kampen her:

Aarhus Fremads første kamp på Ceres Park Vejlby blev indledt med en sand målfest, der var lige ved at munde ud i tre Fremad-point helt til sidst.

Det skete i et vigtigt 2-2-opgør mod HB Køge, der befinder sig i bunden af 1. Division, og derfor ikke skulle hente point på Fremad.

Samtidig lykkedes det Fremad at score to mål, hvilket havde været en mangelvare gennem de seneste kampe, der begge kom kort efter to føringsmål til gæstern.

Det hurtige modsvar

Da opgøret først var fløjtet i gang, gik det ikke stille for sig.

HB Køge skulle kun bruge ni minutter, før gæsterne bragte sig foran med 1-0 på et mål af Mike Jensen. Køge-anføren modtog bolden på kanten af feltet, hvor han klappede til den og dermed passerede Kasper Kiilerich til en føring

Heldigvis var Fremad hurtige til at svare igen. Et frispark slået af Martin Agnarsson landede for fødderne af en fremadstormende Mathias Kubel, der scorede fra en spids vinkel ved Køges bagerste stolpe til 1-1.

Kubel fløj videre ind i reklamebanden bagved, men kom heldigvis på benene igen efter at være hyldet af sine holdkammerater.

En hektisk afslutning

I anden halvleg fik Aarhus Fremad bedre fat, selvom måludbyttet ikke kom.

Da der var spillet 78. minut dukkede indskiftede Ifenna Dorgu op og omsatte et hjørnespark til en føring.

Endnu engang lykkedes det Fremad at komme hurtigt tilbage fra gæsternes scoring.

Et hjørnespark blev egentligt slået ud af feltet. Elias Egerton opsnappede bolden og gav den videre til Magnus Kirchheiner, der fra distancen sparkede Fremad tilbage i kampen.

I kampens døende minutter havde Jashar Beluli muligheden for at stjæle alle tre point til Fremad, da han helt fri foran mål skød direkte på Køge-keeperen, og på riposten afsluttede ved siden af mål.

Det ender dermed 2-2 mellem Aarhus Fremad og HB Køge. Derfor er mandskaberne stadig side om side i tabellen.

Næste kamp for Aarhus Fremad er også efterårets sidste. Her går turen til Kolding. Det opgør spilles søndag den 30. november kl. 15:00 på Autocentralen Park.

Se højdepunkter fra kampen her:

Det var ikke ligefrem noget festfyrværkeri, da Aarhus Fremad og Hvidovre IF lørdag eftermiddag spillede 0-0 på Riisvangen.

Aarhus Fremad styrede spillet, når det kom til boldbesiddelse, men store chancer var der ikke rigtig nogen af. Hvidovre kom nok frem til kampens største chance, men mål var der ingen da, da kampen efter 90 minutter plus det løse blev fløjtet af.

Til tider søvndyssende affære

Solen skinnede ikke på Vangen denne lørdag.

I stedet var det en kold affære med drypvis af regn, og inde på banen var spillet heller ikke just sindsoprivende.

Aarhus Fremad lykkes i første halvleg med at kontrollere spillet. Statistikkerne fortalte den samme historie, for Aarhus Fremad havde hele 70 % boldbesiddelse i første halvleg. Skud var der dog ikke mange af – ja, faktisk blev det kun til en enkelt Aarhus Fremad-afslutning i første halvleg.

Hvidovre var farligst på den sidste tredjedel, men Fremad holdt gæsterne fra fadet.

Uændret kampbillede – dog flere Fremad-afslutninger

I anden halvleg fortsatte kampbilledet i akkurat samme stil i forhold til boldbesiddelse, for igen var kuglen mest ved en Fremad-spillers fødder. I anden halvleg hed boldbesiddelsen igen 70/30 i Fremads favør.

Modsat i første halvleg kom værterne frem til flere skudmuligheder i løbet af de sidste 45 minutter, men Anders Ravn i Hvidovre-målet blev aldrig for alvor testet.

Kampen sluttede uden mål, 0-0, og med ét point til hvert mandskab.

Du kan se highlights fra kampen herunder:

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Seneste kamp:

15:00

B 93 vs Aarhus Fremad

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP