nyheder:

Til trods for flotte takter i sæsonens anden kamp blev det ikke til det resultat, som vi havde ønsket mod HB Køge set over kampens 90 minutter til stor ærgrelse for cheftræner Morten Dahm Kjærgaard.

Fredag aften bød på vores anden kamp i den nye sæson i 1.division.

Her skulle vi en tur til Køge, hvor svanerne fra HB Køge ventede på Capelli Sport Stadion.

Der var til stor glæde for både spillere og stab mødt godt med Fremad-fans op til at støtte drengene i kampen mod Køge, der trods den gode stemning endte med et ærgerligt resultat som følge af en Køge-scoring i kampens døende minutter.

Efter kampen fortalte cheftræner Morten Dahm Kjærgaard også, at den sene scoring havde ramt holdet som en kold spand vand med tanke på, at præstationen fra holdet var mere end godkendt.

– Jeg står med en af fodboldens store smerter, når modstanderen scorer til allersidst.

– Hvis vi så forstærker den lidt med, at vi var i overtal og selv havde muligheder for at vinde kampen 2-1.

– Og så gå til at tabe den 2-1, det gør ondt.

– Vi leverer en præstation, der indeholder det, som den skal indeholde.

– Vi lægger tryk på Køge med bolden, får dem presset højt og få skabt nogle gode muligheder. Vi kommer desværre lidt tidligt bagud, men fortsætter rigtig flot.

– Vi synes, vi kunne have fået meget mere med herfra, men vi kender også spillet, og hvad der kan ske, så det må vi prøve at se, om vi kan cope med og stille og roligt få balance i systemet.

Hør hele interviewet efter kampen med cheftræner Morten Dahm Kjærgaard her.

Trods stærkt spil og 30 minutters overtal på baggrund af et rødt kort til HB Køge, måtte vi se os besejret på en overtidsscoring i Køge.

Fredagens aftenkamp mod HB Køge viste sig at blive et hæsblæsende opgør, hvor Aarhus Fremad kom på besøg på Capelli Sport Stadion.

Her fik det etablerede 1.divisionshold fra Køge fik i den grad kamp til stregen af et veloplagt Aarhus Fremad-hold i et opgør, der længe lignede, at der ville falde mindst ét point af til Fremads fordel.

For efter at have leveret et flot comeback på Køges chokscoring i starten af kampen, pressede vi på for en sejrsgivende scoring med en mand i overtal, men til sidste scorede Køge på ny og tog dermed en snæver 2-1 sejr i sæsonens anden kamp.

Chokscoring fra start

Vores anden 1.divisionskamp i 17 år startede ganske uheldigt i Køge.

Efter blot fire minutters spil strøg et indlæg fra Køges højre kant helt over bagerst i feltet forbi Kasper Kiilerich, hvor HB Køges Niklas Jakobsen let kunne prikke bolden i mål til stillingen 1-0 til hjemmeholdet.

Efter chokscoringen samlede Fremad dog godt op på den uopmærksomme start, hvor i den næste halve time stod Fremad på det meste af spilinitiativet i kampbilledet.

Ved 32 minutter-mærket testede Kasper Andersen Berkant Bayrak i Køge-målets evne til at håndtere en flugter, da han forsøgte sig ved førstgivne mulighed fra kanten af feltet på vores første hjørnespark.

Men efter den gode Fremad-periode fik Køge bedre fat i kampen og lagde et større tryk ned mod vores forsvar.

Men forsvaret holdt skansen på fornemmeste vis til pausefløjtet.

Rødt kort startede Fremad-overtag

Første chance i anden halvleg tilfaldt HB Køges anfører, Mike Jensen, der havde lidt momentum i sit løb med retningen mod Kiilerichs mål.

Lige udenfor feltet trykkede Køge-anføreren af med et lavt forsøg mod det fjerne venstre målhjørne, men præcisionen svigtede den rutinerede Køge-general.

Selvsamme Mike Jensen forsøgte fem minutter inde i anden halvleg at igangsætte en hurtig Køge-omstilling. Ikke tale om, besluttede Simon Bækgård sig for, og derfor nedlagde Bækgård den fremadstormende Køge-kaptajn på professionel vis med et gult kort til følge.

Det viste sig hurtigt, at der var en intens anden halvleg i vente.

Fem minutter efter Bækgårds gule kort gik Køges Alfred Gøthler ned i feltet og appellerede for, at Olafur Hjaltason skubbede ham i ryggen på ulovlig vis i håbet et straffespark til værterne.

Det gav kampens dommer, Jesper Nielsen, ikke så meget for. Derfor indkasserede Gøthler en gul billet for film.

Anden halvleg stod i størstedelen af tiden i Fremads-tegn.

Først forsøgte Magnus Kaastrup sig fra distancen og tvang Berkant i Køge-målet i at måtte tv-redde den over træværket og give Fremad et hjørnespark.

Vi skulle dog hen til 30 minutter før tid, før der faldt en Fremad-scoring på dramatisk vis.

I en mærkværdig situation, der blev skabt af, at Agnarsson spillede bolden på tværs i det lille målfelt til Kasper Andersen, der får træf på bolden, som får retning mod mål.

Klods op ad Andersen står Køges Alfred Gøthler, der formår at skovle bolden væk fra målstregen med sin venstre hånd for at stoppe bolden for at gå i mål. Kampens dommer var ikke i tvivl, hvor Gøthler fik vist dommerens røde kort for at tage hånden i brug i en ellers målgivende situation.

Marcus de Claville fik æren af at tage straffesparket, som han sikkert hamrede ind i målmandens højre side uden chance for at Køge-keeperen kunne nå ud til den.

Med omkring 30 minutter tilbage af anden halvleg foretog Morten Kjærgaard sine første indskiftninger, da Kasper Andersen og Magnus Kaastrup gik ud til fordel for Mathias Kubel og Jashar Beluli for at lægge pres på Køge i slutfasen med friske kræfter.

Og der gik ikke lang tid, før Kubel trykkede af fra distancen, da han lagde afstand til sin nærmeste mand på kanten af feltet og forsøgte sig. Skuddet fra Kubel strøg lige akkurat forbi Køge-målet.

I resten af kampen pressede vi hårdt på for en scoring, og bedste forsøg blev til et stolpeskud på et Kasper Lunding-langskud, mens vi havde en mand i overtal.

Men desværre blev det HB Køge, der løb med sejren. På et Køge-frispark blev bolden sendt ind i feltet, først appellerede Køge-spillerne for, at Agnarsson ramte bolden med hånden. Spillet fortsatte dog, men midt i forvirringen var Køge kyniske til at spille bolden på tværs i feltet til Ifenna Dorgu, der sparkede bolden i mål til slutstillingen 2-1.

Efter at have startet sæsonens to første opgør ude så bliver næste opgør i 1. division endelig på Riisvangen, hvor Lyngby kommer på besøg 2. august med start kl. 14.

Billetter til vores første kamp på hjemmebane i landets næstbedste række i 17 år, kan købes ved at trykke her.

Målscorere:

1-0 Niklas Jakobsen (4′)
1-1 Marcus De Claville (str.) (61′)
2-1 Ifenna Dorgu (90+5′)

Startopstilling:

1. Kasper Kiilerich, 21. Marcus De Claville, 10. Marcus Kirchheiner, 4. Andreas Pisani, 20. Olafur Hjaltason, 3. Martin Agnarsson, 28. Elias Egerton, 8. Simon Bækgård, 11. Kasper Lunding, 9. Kasper Andersen, 7. Magnus Kaastrup.

Bænk:
30. Viktor Højbjerg, 2. Malthe Kjølby, 5. Erik Nissen, 16. Anders Holvad, 17. Mathias Kubel, 23. Oliver Andreasen, 24. Jonas Thorsen, 29. Oluwasegun, 70. Jashar Beluli.

Du kan se highlights fra kampen mod HB Køge herunder:

Fredag aften i Køge måtte Aarhus Fremad se sig besejret til sidst med en overtidsscoring mod HB Køge, der vandt 2-1 i sæsonens anden kamp i 1.division. Se highlights fra fredagens kamp herunder.

Kasper Kiilerich diskede op med flere flotte redninger, da Aarhus Fremad i lørdags spillede 0-0 på udebane mod AC Horsens.

Det endte uden scoringer, da vi i lørdags mødte AC Horsens på Nordstern Arena. Sæsonens første kamp i 1. division endte med et clean sheet, og det er Kasper Kiilerich meget tilfreds med.

Den unge keeper stod i vejen for to store Horsens-chancer, og præstationen i sæsonåbneren giver Fremads bagerste mand ekstra selvtillid, siger han blandt andet i interviewet, der kan ses i bunden.

– Det var en fed kamp på et fedt stadion. Det var stort at spille den kamp. Vi stod godt i defensiven, og der var god kommunikation fra mig. Det var en rar følelse at kunne bidrage.

– Det (clean sheet, red.) giver noget tro på, at vi kan bygge videre på det og forhåbentlig holde mange flere af dem, siger Kiilerich.

I interviewet kan du høre mere fra vores keeper samt en gennemgang af præstationen fra målmandstræner Aleks Vejlgaard, der var spændt på niveauforskellen fra 1.-til 2. division.

Du kan se det fulde interview med Kiilerich og Vejlgaard herunder:

Før sæsonpremieren mod AC Horsens var Kasper Lunding ikke nervøs, for Aarhus Fremad har en særlig fodboldfilosofi, der nok skal bære holdet.

En god første præstation, og måske endda tæt på perfekt. For det kunne lige så godt have været en sejr, Aarhus Fremad tog med hjem fra Nordstern Arena lørdag eftermiddag.

Der manglede bare et mål, og en af de store kreatører i opgøret var Kasper Lunding. Han var heller ikke nervøs for den første kamp.

På fredag er der igen en chance for at jagte den første sejr i 1. Division, når turen går til Køge.

Hvordan det skal lykkes, fortæller Kasper Lunding om her.

Aarhus Fremad kan tage meget med fra sæsonåbneren mod AC Horsens, fortæller Frederik Grube.

Lørdag tog Aarhus Fremad hul på den nye sæson, da holdet gæstede AC Horsens på Nordstern Arena.

Opgøret endte 0-0, men trods de manglende mål var det en kamp med flere gode chancer – og til tider med Fremad-momentum.

Sæsonen i 1. division er nu i gang, og Fremads Frederik Grube er ganske tilfreds med, hvordan aarhusianerne præsterede.

– Det var en fin start for os. Vi får vist, at vi godt kan spille med i den række her, og får taget nogle af de gode takter fra sidste sæson med over her efter sommerferien. Alt i alt synes jeg det var en ganske udmærket og godkendt kamp.

– Vi kan tage noget selvtillid med (fra kampen, red.). Vi har overbevist både og selv og mange andre om, at vi kan begå os i den her række.

Hør alt, hvad Grube havde at sige efter kampen, herunder:

Efter 17 års fravær var Aarhus Fremad lørdag tilbage i landets næstbedste række.

Det endte spilmæssigt ikke med at blive noget David mod Goliat-opgør, da AC Horsens lørdag eftermiddag fik besøg af Aarhus Fremad.

Superliga-bejlerne fra Horsens fik i den grad kamp til stregen af et veloplagt Aarhus Fremad-hold, der kunne sætte sig på bussen med kurs hjem mod Aarhus med ét point i bagagen.

Det østjyske opgør endte uden mål, 0-0, men det var ikke en kedelig affære i sommervarmen på Nordstern Arena i Horsens.

Fremad viste tænder

I første halvleg kom Fremad til flere gode muligheder.

Der skulle blot gå to minutter, før Matej Delač i Horsens-buret blev sat på prøve for første gang, da Kasper Lunding sendte bolden mod kassen. Den kroatiske reagerede hurtigt og dirigerede bolden ud til sæsonens første Fremad-hjørnespark.

Der´hjørne Der´hjørne Der´hjørne gjaldede det fra de mange medrejsende Fremad-fansene, der skabte en fantastisk kulisse gennem alle 90 minutter.

Et kvarter senere diskede Horsens-keeperen op med endnu en redning efter et præcist Lunding-frispark fra kanten af feltet. Lunding kom godt fra land i opgøret, og den 26-årige kantspiller var generelt i hopla denne lørdag.

I første halvleg blev det også til flere gode aktioner i forsvaret, hvor Kasper Kiilerich gentagne gange stod i vejen for Horsens-offensiven.

Nul mål – men ét point til regnskabet

I anden halvleg slap Fremad ikke på speederen, men bolden ville ikke ind trods adskillige forsøg på Delač i kassen.

I kampen førte Fremad i både boldbesiddelse og afslutninger, men målene udeblev i lørdagens sæsonåbner.

Sæsonens første kamp sluttede 0-0.

Næste gang Fremad skal i ilden er på fredag den 25. juli på udebane mod HB Køge.

Du kan se highlights fra kampen mod AC Horsens herunder:

Foto: MJ Horsens

Lørdag eftermiddag spillede Aarhus Fremad 0-0 med AC Horsens i sæsonpremieren i 1. division. Her er der highlights fra det østjyske brag.

Foto: MJ Horsens

AC Horsens venter som første modstander i Betinia LIGA, og det er i cheftræner Morten Dam Kjærgaards øjne en god måde at starte på.

Som oprykker kan vilkårene være svære, og de bliver ikke bedre af at stå over for en af rækkens bedste hold.

Lige netop det gør Aarhus Fremad i morgen, når tilværelsen i 1. Division åbnes i et brag af et østjysk opgør mod AC Horsens.

AC Horsens er blandt favoritterne til at rykke op, og en så svær modstander er måske meget godt at starte ud, vurderer Morten Dam Kjærgaard.

Hør interviewet med cheftræneren herunder:

Aarhus Fremads alderspræsident, Jonas Thorsen, er spændt forud for sæsonpremieren i Betinia LIGA på lørdag mod AC Horsens.

Aarhus Fremad er klar til en ny sæson, og nu står det på fodbold i landets næstbedste række – og det er lige på og hårdt.

Lørdag kl. 16.00 fløjtes den første kamp i den nye sæson i gang, hvor Aarhus Fremad gæster AC Horsens på Nordstern Arena Horsens.

Jonas Thorsen har en fortid i netop AC Horsens, som han har tørnet ud for 98 gange, og den erfarne forsvarsspiller mener, at aarhusianerne er godt klædt på til braget i Horsens.

Hør fra Jonas Thorsens herunder:

All articles loaded
No more articles to load

Næste kamp:

18:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Seneste kamp:

18:00

Aarhus Fremad vs Middelfart

Stillingen:

Resultaterne er leveret af Sofascore

ShoP