2. divisionsholdet skulle i aktion for anden gang på 4 dage, da man søndag gæstede AB på Gladsaxe Stadion.
Der var store øjne hos nogle af de yngre spillere i truppen, da de trådte ind på Gladsaxe Stadion, der er et stort og flot rigtigt fodboldstadion med plads til 13.500 tilskuere. Det lugtede af bold, denne søndag (d. 13/5) i mellem blokkene i Gladsaxe.
Dog var der ikke mere 311 tilskuere på det store flotte stadion, så det var ikke presset fra tribunerne, der skulle skræmme Fremad ind i spillergangen igen.
Fra første fløjt kom Fremad, fremad og allerede efter 2 minutters spil fik Arfan tilkæmpet sig et straffespark som Valentin sikkert eksekverede. 1-0 Fremad.
Herefter kom Uglerne fra AB lidt bedre med i kampen og Adnan Curovic traf bolden på smukkeste – men på heldigste vis på trekantsamføjningen. Tættere kom Akademikerne ikke før det 49 minut hvor Rasmus Tangvig udlignede efter et flot bandespil i venstre side.
Herefter bølgede spillet lidt frem og tilbage i en periode indtil Fremad totalt satte sig på spillet i den sidste halve time. Anført af en hårdarbejdende Esben Lauridsen, bølgede det ene gode angreb efter det andet frem mod AB-målet. Men som set før, manglede den sidste kvalitet i den sidste pasning og derfor kom bolden ikke ind over stregen.
Topkampen sluttede 1-1
Emil Hauge Mortensen fik en flot debut i de sidste 25 minutter i Gladsaxe.
Forza Fremad