Inden forårssæsonen blev sparket igang, hentede vi Elias Caspersen Egerton på en fri transfer, og den teknisk dygtige midtbanespiller var med fra start i weekendens sejr mod Fremad Amager.
Her blev det som bekendt til en 1-0 sejr, og Elias Egerton har i det hele taget fået en god start her i klubben.
Den 21-årige nordmand har trænet med i klubben gennem længere tid, og med et par træningskampe – og nu en enkelt turneringskamp – i benene er der udsigt til, at vi får endnu mere at se til vores nye nummer 28.
Starten på RIisvangen har i hvert fald levet op til alle forventningerne.
– Vi har bolden meget, og det passer mig fint. Jeg er godt til at drible og lave afleveringer, og jeg nærmer mig topform igen, siger Elias Egerton i interview med Aarhus Fremad TV.
Den tidligere Tromsdalen-spiller, der blev skadet i sommer, og først nu er helt tilbage i regelmæssig træning og kamp, ser altså frem til mange spilleminutter, og så virker Aarhus også lovende som by.
– Det er en hyggelig og fin by. Den er flad, og det er ikke som i Norge med mange bakker. Så jeg vil købe mig en cykel, smiler Egerton.
Se hele indslaget med vores nye spiller. Du kan iøvrigt altid se eller gense alle vores indslag på Aarhus Fremad TV på Youtube.
Husk at trykke abonner, hvis du vil have sidste nyt fra din klub.
#dsng