Forløsende sejr over Marienlyst

Lørdag fik vi forårets første sejr, da vi vandt 1-0 over Marienlyst. Målet blev sat ind af Mads Rønne efter 17 minutters spil af opgøret.

Der var ellers ikke meget der tydede på det i starten af kampen. Marienlyst fik tre hjørnespark i løbet af de første 5 minutter, og vi var noget under pres. Vi fik dog kæmpet os ind i kampen lige så stille og efter 17 minutter kom vi foran 1-0 efter et hjørnespark, hvor Mads Rønne sparkede en returbold i nettet. I den efterfølgende periode burde vi være kommet foran 2-0, men vi manglede lige skarpheden. Marienlyst var tæmmet i første omgang, men de kom stærkt tilbage i 2. halvleg.

Efter pausen pumpede Marienlyst flere bolde op i vores felt, og vi var meget heldige i et par situationer, hvor de ramte stolpen og overlæggeren. Vi fik set, at de er et stærkt hold, der helt sikkert vil få en masse point i foråret, når banerne bliver bedre.

Vi havde også et par omstillinger, men blev aldrig farlige. Vi forsvarede den dog hjem og de lidt over 500 tilskuere gik glade og tilfredse hjem. Spillemæssigt mangler vi noget i forhold til vores modstander, men det har vi til gengæld i engagement og vilje og det var nok i lørdags til de 3 point. 

Generelt en rigtig god holdindsats med Chris Lind og Morten Bundgaard som de bedste.

Næste kamp er på søndag hvor vi møder Avarta på udebane kl. 13.00

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Seneste kamp

0 - 0

Frem vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP