Endnu en 3-0 sejr til Fremad

Byens Nr. 2 vandt i dag med hele 3-0 over Varde, der var de samme sikre cifre, som Skanderborg blev slået med i sidste kamp.

Af Nikolaj Primdahl Petersen

 Sejr over Varde

Det blev igen i dag til en sejr for Aarhus Fremad. Kampen i det vestjyske startede med action lige fra start, da Michael Nørgaard bragte Aarhus Fremad i front allerede efter 4 minutters spil.

Herefter faldt aarhusianerne tilbage og gav lidt for meget plads til modstanderen, som resulterede i tre rigtig store chancer til Varde. 1. halvleg sluttede imidlertid med et par gode muligheder til Fremad, som gav lidt optimisme inden pausen.

Den optimisme blev gjort til handling, da anden halvleg startede med, at Brian Johansen øgede føringen til 2-0 efter 50 minutters spil. Linjevogteren markerede for offside, som blev underkendt af dommeren.

Herefter virkede Aarhus Fremad noget mere sikker i sit spil, der gav et par gode chancer i løbet af halvlegen. I slutningen af kampen blev Rasmus Østenkær udskiftet med Lennart Kruse, som til allersidst sikrede slutresultatet på 3-0 til Byens Nr. 2. Et resultat, som denne gang bød på tre forskellige målscorere modsat sidste kamps hattrick af Peter Rask.

Dermed sikrede klubben sig en fortsat føring i 2. Division Vest med Marienlyst lige i hælene to point efter, da de også vandt i dag over Middelfart G og BK med 2-1.

Næste kamp er allerede på onsdag på Riisvangen mod FC Svendborg. 

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Seneste kamp

0 - 0

Frem vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP