Frederik Bonde er skiftet til Fremad med en ambition om at bryde igennem
Frederik Bonde kom i januar under vinterpausen til Fremad. Frederik har spillet i Thisted siden 2018, hvor han første år kom til som U19-spiller, men siden har været en fast del af deres 2. Divisionshold. Frederik er 20 år og skal som så mange andre jævnaldrende læse til sommer. Studiebyen skal hedde Aarhus, og derfor besluttede Frederik sig i vinter for at finde en klub i byen.
Det var dog ikke et svært valg, fortæller vores 20-årige forsvarsspiller, for Frederik havde fra start udset sig Aarhus Fremad som sin nye destination.
”Jeg har egentlig altid tænkt, jeg gerne ville spille i Fremad, når jeg flytter til Aarhus. Jeg har hørt, klubben er et godt sted at være, og så tiltaler Fremads måde at spille på mig rigtig meget. Jeg vil gerne spille på så højt plan som muligt, samtidigt med jeg skal i gang med at læse. Her er klubbens spil og placering perfekt for mig.”
Frederik har indtil videre været med til samtlige af vores træningskampe i opstarten og fået indhop i langt størstedelen. Han har dog stadig til gode at få sin debut for Fremad i 2. Division. Derfor har Frederik også en klar ambition om at bryde igennem på 2. Divisionsholdet og få sin debut, men indtil den mulighed opstår, er han glad for at spille med Danmarksserieholdet.
”Det har været rigtig fedt at spille med DS. Ligegyldigt hvilket hold jeg er med på, så er det fedt at komme til fodbold, og der er god stemning hele vejen rundt, om man spiller på det ene eller andet hold. Men det er klart med tiden, så stræber jeg efter at komme omkring førsteholdet og forhåbentligt få nogle kampe der – og naturligvis gøre det godt.