Påskelørdag tog vi imod Lystrup, som drillede os en del i det omvendte opgør. Vi har dog flyttet os noget siden der og glædede os meget til kampen.
Banen var dog alt andet en god, da kommunen ikke havde gjort noget ved den og derfor blev der ikke lagt op til poleret fodboldspil, men flere nærkampe og 2. bolde og det var vi bedre til end Lystrup.
Kampen startede meget rodet og flere gange hoppede og dansede bolden på det ujævne underlag, men som kampen skred frem fik vi mere styr på det. Men det var efter en tilfældighed at vi kom foran 1-0. En forsvarer kiksede en tæmning og Khaled Paikar fik frit løb mod mål og topscoreren svigtede ikke og 1-0. Resten af halvlegen trykkede vi stadig på, men kom ikke til de vilde store chancer. Det gjorde Lystrup heller ikke.
2. halvleg blev meget bedre og vi maste Lystrup lige så stille og fysisk kunne de ikke stå distancen. Vi fik let spil i 2. halvleg og det blev i det 52. min. 2-0 ved Morten Bundgaard og 3-0 ved Khaled efter 60 min. Lystrup fik et rødt kort for brok og sparke bolden væk(ikke det klogeste) og dermed var det bare st spørgsmål om sejrens størrelse. Det blev 4-0 ved Mathias Valentin efter et flot angreb Kasper Kempel sluttede af med sit mål til 5-0 i det 85. min.
Generelt var det en disciplineret indsats, men især Khaled lyste op med 2 scoringer og 2 assists.
Vi er nu 10 poin foran nr. 2 der kan rykke op nemlig Lyseng og de er også startet godt her i foråret.
595 tilskuere var mødt op denne påskelørdag og de fik fuld valuta for pengene. Vores nye pølse “Aarhus Fremad stærke” blev godt modtaget, Northside gav gratis is og generelt var det bare en rigtig god dag på Riisvangen.
Næste kamp er på fredag, hvor vi gæster AAB. Næste hjemmekamp er lørdag den 18. april, hvor rækkens nr. 2 gæster Riisvangen.
Claus Christiansen
Cheftræner