Lokalderby endte i nullert

Aarhus Fremad generobrede lørdag førstepladsen i 2. division vest efter 0-0 hjemme mod lokalrivalerne fra Skovbakken

Af Thomas Holm Nielsen

Forårssol og 860 fremmødte tilskuere på Riisvangen Stadion dannede en flot ramme omkring lokalderbyet mellem Aarhus Fremad og Skovbakken. Spillet på banen blev dog aldrig prangende, og de to hold måtte dele point efter en meget jævnbyrdig affære.

Det lovede ellers godt i kampens indledning, hvor dramaet satte ind efter blot 9 minutters spil. Her apellerede Skovbakken kraftigt for hånd på bold i feltet, men dommerens fløjte forblev tavs. Få minutter efter fik Aarhus Fremad en stor chance i den anden ende. Alexander Jackson Møller brød godt i gennem på højre kant og fandt en fri Brian Johansen i feltet, der dog misbrugte det gode tilbud.

Efter en halv time var det Skovbakkens tur til at have en stor mulighed. Topscorer tanken Kenneth Hvilsom afsluttede på et indlæg ved, at han på akrobatisk manér, smed sin krop op i en vandret position og flugtede over eget hoved, men forsøget røg lige over overliggeren.

Efter 37 minutter var unge Jonas Nasri tæt på for Skovbakken, men angriberens langskud blev flot reddet af en velspillende Thomas Nørgaard i Fremad målet.

Anden halvleg forløb meget ligesom første. Begge hold forsøgte at tilkæmpe sig overtaget, men to stærke defensiver og svigtende kombinationsspil fra begge hold, betød at de fleste chancer kom på omstillinger og dødbolde.

Kampens absolutte største chance tilfaldt Brian Johansen efter en times spil. Chancen kom på en hurtig omstilling efter et Skovbakken hjørnespark, hvor den hurtige angriber fik en friløber. Men alene med målmanden kiksede Brian Johansens venstrefods afslutning, og bolden gik rent over mål.

Flere store chancer blev det ikke til, og lokalderbyet endte derfor målløst. Med resultatet generobrer Aarhus Fremad førstepladsen i 2. division vest, a point, men med bedre målscore, end Marienlyst. Resultatet betyder også, at Aarhus Fremad for første gang i denne sæson ikke formår at gå ud og vinde kampen efter et nederlag. Holdet har dog endnu ikke tabt to i træk.  

Flere nyheder

Næste kamp

Seneste kamp

14:00

B93 - Aarhus Fremad

Stillingen

ShoP