Middelfart Sparekasse hjælper truppen på træningslejr

I går drog både 2. division og DS-truppen sydpå til Belek i Tyrkiet for at gøre sig de sidste forberedelser inden deres respektive sæsonener bliver skudt igang. Det, at drengene har kunne komme på træningslejr, er delvist takket være Middelfart Sparekasse. Drengene har selv skulle lægge penge i turen, men det har ikke været muligt at komme afsted uden hjælp fra de sponsorere, som er trådt til med ekstra støtte. Middelfart Sparekasse er en af tre sponsorere, som har været med til at finansere eller gøre træningslejren mulig. Derudover har BDO også givet et ekstra bidrag, og Sportsmaster har lavet tryk for klubben.

Middelfart Sparekasse er naturligvis sat i verden som et klassisk pengeinstitut, men noget som gør banken speciel er, at det er en selvejet institution. Det vil sige, at der fx ikke sidder en håndfuld ejere, som skal have et stort afkast af det overskud sparekassen producerer. Ole Hermansen, som er erhvervsrådgiver i sparekassens Aarhus afdeling, forklarer at det har medført, at banken har haft nogle værdier, udover selvfølgelig at lave penge og skabe arbejdspladser, som de har kunne føre ud i verden. –En vigtig ting for os er at bidrage til det kulturelle idrætsliv der er i Danmark. En del af vores overskud går til donationer, og det er en af vores store værdier i banken, siger Ole.
Foreningslivet er et tilbagevendende emne i snakken med Ole, og det er helt klart noget, som betyder noget for Middelfart Sparekasse og dets repræsentant. –Foreningslivet i Danmark er så vigtigt for bl.a. sammenhængskraften i samfundet. Vi ser det som en pligt at bakke op omkring det lokale idrætsliv, og det er så vigtigt at værne omkring det, tilføjer Ole yderligere.

For Ole Hermansen handler det altså ikke blot om de forretningsmæssige fordele en virksomhed får ved at give et sponsorat, men det handler også om at bidrage til noget større i samfundet, nemlig foreningslivet. –Min egen person har hjerteblod for Aarhus Fremad. Jeg går gerne over og ser en kamp i ny og næ, og det er derfor for mig helt nærliggende, at vi bakker op om Fremad. Det er en klub som har en god tradition og en stor historik, fortæller Ole om sit forhold til Aarhus Fremad.

Ole har selv været foreningsmand og følger, som han selv beskriver, Aarhus Fremad. Derfor har det også været til Oles glæde, at den nyligtudgivet dokumentarserie ‘Det skal nok gå’ er kommet ud. –Jeg har set det der er kommet ud af den nye dokumentarserie, og jeg må sige, at jeg blev ret berørt af det. Det var virkelig en fantastisk oplevelse, siger Ole om serien.

Der må altså konstateres, at det ikke bare er et sponsorat for Middelfart Sparekasse, men der ligger meget mere i det. Det ekstra bidrag, som har gjort at truppen i år er kommet til Tyrkiet, har været et frivilligt ekstra bidrag bl.a. Middelfart Sparekasse har valgt at give. Det er noget som vi i Aarhus Fremad er meget taknemlige for, og vi siger derfor kæmpe tak til Middelfart Sparekasse og de andre sponsorer, der har valgt at give en ekstra hånd til at gøre årets træningslejr til en realitet.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Nykøbing FC

Seneste kamp

1 - 3

Ishøj IF vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP