Oliver Lund er Aarhus Fremad spiller

Vi har fået endnu en ung, spændende spiller til Aarhus Fremad i form af 19-årige Oliver Lund. Oliver begår sig normalt på højre back og har ligesom Magnus Sandfeld været en del af truppen siden opstarten. Oliver er født og opvokset i Aarhus og har spillet i AGF’s ungdomsrækker, men skulle her til sommer ud og finde ny klub. Det gjorde han i Fremad, og Oliver er glad for nu at være en del af holdet.  

”Jeg er super spændt. Jeg stod her til sommer og skulle finde en ny klub, og så hørte jeg nogle gode ting om Fremad, hvilket jeg også havde længe inden, jeg var færdig i AGF. Mit prøvetræningsforløb beviste netop det, og det har været helt vildt interessant endelig at blive en del af klubben. Jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer, fordi jeg tror, Fremad er et godt match til mig for min udvikling, både fodboldmæssigt og menneskeligt.”

Oliver kom først til i en prøveperiode på to uger, men har fra start været med til alle vores testkampe, hvor han blandt andet scorede et flot mål mod Flensburg, som vi vandt 2-0 over. Efter prøveperioden blev Oliver og staben hurtigt enige om, at Fremad skulle være hans nye klub, og Oliver er allerede faldet godt til, fortæller han.

”Det er hurtigt, jeg er faldet til i klubben. Efter min første tid er mit indtryk, at det er en god klub med holdkammerater og en stab, der består af nogle fantastiske mennesker. Det har været meget nydeligt, men også interessant at komme ind i miljøet og den udvikling, klubben er i. Det har været lærerigt at komme ind i en klub, der spiller på en anderledes måde, end den jeg har været vant til.”

Oliver Lund har ligesom en håndfuld af vores øvrige spillere en fortid i AGF, hvor han derfor også kender et par af spillerne fra. Det har helt klart været en fordel, når han har skulle starte op et helt nyt sted som seniorspiller for første gang.

”Det gør det helt sikkert nemmere at falde til, når man kender nogle ansigter. Så har man nogle at gå hen til i starten og forhøre sig om forskellige ting, og det gør også, man føler sig tryg i klubben. Det har været en super nem proces, og spillerne skal have tak for at have gjort det så nemt for mig.”

Nu ser Oliver frem til en tid, hvor han skal bygge på sine allerede fine kompetencer som fodboldsspiller.

”Mit mål er helt klart at udvikle mig både som spiller og menneske. Jeg har høje forventninger til min fodbold, og jeg føler, Fremad er et godt sted at udvikle mig, få spillet en masse fodbold og prøve at gøre en forskel så vidt muligt, jeg kan, for at få klubben i den rigtige retning.”

Byd Oliver pænt velkommen til klubben!

#forzafremad

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Skive vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

0 - 2

FC Helsingør vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP