Oprejsning i Vejgaard

Lørdag skulle vi forsøge at få oprejsning efter vores store nederlag til Jammerbugten ugen forinden. Og det fik vi i den grad med en 4-1 sejr efter 2-0 ved pausen.

Kampen startede med os på bolden det meste af tiden og Vejgaard satsede på omstillinger. Vi havde ændret lidt i formationen, så vi ikke var så sårbare. Vi skulle frem til kampens 20. min. før vi fik den første scoring. Malte Færge spillede 1:2 med Khaled Paikar og tippede bolden over den fremadstormende målmand til en føring på 1-0. Vejgaard var farlige på dødbolde og i 2 omgange var de tæt på at udligne, men vi fik afværget i begge tilfælde. 4 min. før pausen blev det 2-0 igen ved Malte Færge da han på et dybdeløb igen var helt fri og loppede denne gang over keeperen. Så 2-0 ved pausen og vi havde en god fornemmelse.

2. halvleg lignede 1. halvleg med os på bolden og Vejgaard satsede på omstillinger. Men det var på en dødbold at Vejgaard kom ind i kampen og de reducerede efter 57 min. på et flot hovedstød. I den efterfølgende periode var vi lidt på hælene og lavede 2 udskiftninger og det gav lidt mere ro på. Vores målmand Peter Ravn hev en fremragende redning frem da en Vejgaard havde et hovedstød tæt under mål. I stedet blev det 3-1 til os på et hjørnespark, hvor Michael Sten fik den headet ind. Det blev efter 80 min. 4-1 på en flot kontra hvor Mathias Valentin  afsluttede det med et velplaceret spark.  resten af kampen kunne der være scoret mere i begge ender, men skarpheden manglede.

Alt i alt en god indsats og det fik os tilbage på sporet i jagten på oprykningsspillet. Næste kamp er på lørdag hvor vi møder topholdet Thisted på udebane.

Flere nyheder

Næste kamp

14:00

Aarhus Fremad vs Fremad Amager

Seneste kamp

0 - 0

Frem vs Aarhus Fremad

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP