Divisionens dukse kommer i morgen på besøg på Riisvangen, når Aarhus Fremad tager imod Skive.
Skive spillede i sidste sæson i 1. division, og træner Jesper Tollefsen har en klar forventning om, at de rykker op igen. Han udnævnte dem nemlig inden sæsonen som favoritter, da de har beholdt det samme “set-up”, som de havde sidste sæson.
Det er over fem år siden, at de to hold har mødt hinanden, og dengang var det i 1. division. I sæsonen 07/08 var det Skive, der kom bedst ud af det med en sejr og en uafgjort.
Fremad skal forsøge at rette op på det store nederlag, man fik på Sjælland, da HIK vandt 4-0. Skive er derimod inde i en rigtig god periode med 17 point ud af 21 mulige, og de indtager derfor i øjeblikket divisionens førsteplads.
Kampen spilles kl. 15.00 på Riisvangen Stadion.