Optakt: Aarhus Fremad – Skovbakken

Af Simon E. Jørgensen

Et ægte lokalopgør. Det er, hvad der venter aarhusianerne lørdag, når Riisvangen lægger græs til kampen mod Skovbakken. Udeholdet er kommet flyvende fra start i foråret med fire sejre ud af fire mulige, men det sætter Fremad forhåbentlig en stopper for.

De to hold mødtes allerede i sæsonens anden runde, og her blev det til en overbevisende 2-0 sejr til Fremad. Ligeledes blev det til en Fremad-sejr, da de to hold mødtes i en træningskamp forud for forårssæsonen med cifrene 3-0.

Når man kigger på de to holds seneste syv indbyrdes opgør, tegner der sig et tydeligt billede. De to hold er meget ligeværdige. Den viser således, at Fremad er bedst med tre sejre, mens man har spillet to uafgjorte, og to af kampene er endt i Skovbakkens favør. 

Forventninger til kampen

Udeholdets træner, Poul Lyse, forklarer, at man kan helt sikkert kan forvente et brandvarmt opgør.

“Vi kender alt til hinanden, men alligevel ved vi, at alt kan ske i disse kampe. Der vil være flere tilskuere end normalt, og drengene vil være ekstra tændte til sådan en kamp,” siger han.

I Aarhus Fremad-lejren er der heller ingen tvivl om, at der er lagt op til et intenst opgør, men midtstopper Michael Sten tror stadig på en sejr.

“For os handler det om at komme hurtigt videre og vise, at kampen mod Svendborg skal viskes væk. Banen er ikke designet til vores type spil, men vi har normalt et godt tag på Skovbakken, så jeg tror på alle tre point,” siger han.

Aarhus Fremad ligger efter onsdagens nederlag til Svendborg nu på andenpladsen i 2. division vest, så drengene har brug for al den opbakning, de kan få. Så kom og støt Fremad.

Kampen starter kl. 15.00!

 

Skader: Michael GP, Malte Færge, Anders Brøchner

Karantæner: Rasmus Østenkær, Peter Rask

Flere nyheder

Næste kamp

13:00

Thisted FC vs Aarhus Fremad

Seneste kamp

1 - 0

Aarhus Fremad vs HIK

Stillingen

Standings provided by Sofascore

ShoP