Det er sæsonens allersidste kamp, og derfor kræver Riisvangen fuld opbakning i morgen. Oprykningen til 1. division glippede desværre, men det skal ikke afholde Aarhus Fremad fra at spille en fremragende sidste kamp.
Modstanderen i lørdagens anledning hedder Thisted, og det er klart hjemmeholdet, der har de bedste erfaringer. Sidst de to hold mødtes var i september, hvor Fremad besøgte Sparekassen Thy Arena og drog hjem med en 3-0-sejr i bagagen.
Det scenarie udspiller sig forhåbentligt igen i morgen, hvor divisionens 9. plads kommer på besøg.
Fremad slutter med sikkerhed på en andenplads, mens Thisted stadig har en midterplacering de skal kæmpe om. Og det er ikke et formsvagt hold, der tropper op på Riisvangen i morgen. Thisted har fået ti point i deres seneste fem opgør, mens Fremad har fået otte.
Kampen starter kl. 15.00, og studerende har som altid gratis adgang!